Drikker af de grå farvekilder
for at give kærligheden
sin guddommelige velsignelse
ønsker kun at skænke den et kærligt centrum
give solen et venligt ansigt
jeg forbliver trofast elskede
og er nu blevet vores ængstelige Gud
hurtigt fuldt vågen
falder blomsten til mig på mit låg
med rygge vendt mod brodersolens center
kunne jeg glide forbi den sorte zone
uddød eller bare gået bort
smerten dør så ofte bitter
at sove døgnet hele mit liv
livsvanviddets tanker går i stå
hver især går vi til mirakelstammen
hvor jeg så sødt kyssede dig
stille længsel fuld af glæde
rosens former i en diset have
kommer tidligt
i livets sarte glød tusinde gange
tusind gyldne ringes strålende sværd
vores levede liv dybt bevæget
og blåt
af synets langvarige brug
foråret er blevet sødere nu og mere stille
cirkelbegæret mere gådefuldt
idet strøm udgyder kærlighed
i et bag dæmninger
voksende begær.
No comments:
Post a Comment