Hvalkøkken

 

Svanesår svømmer søsygt på hudens ocean

åh om blot de vippende bølger

ville stoppe over det dyb

de til hver en tid kan rejse til svimlende højde

et kort af alle verdens kys og kyster

tapper moderenergi af din barndoms vugge

ildhvaler blæser elskovssøjler

op af verdenshullets tatovering

orkerne formales stødt og roligt 

til dit kaffefilter

og op af afgrunden stiger

samme skrifttegns polkaprikker

med kattetunger let forbyttet.

Hvalerne er havets muldvarpeskud

der knirkende og langsomt

gengiver junglens subtropiske lyde

i en anden verden

hvor din datter ikke var din datter

gentager bølgerne den samme rytmes alfabet

så langt øjet rækker er lemniskater

solens virkelige bane

skibes køl mod køl mellem to åndedrag.

Osmotisk vipper alle vinkler oceanet

og tunfisk rimer på dit efternavn

vi trækker cookies

i en koralforvredet automat

et kaffefilter lappet sammen

med stumperne af stjerneskrot og ildkometer.

 

:::

Skyerne driver som fødende

over æbleplantager

skyerne ønsker sig bulder og brag

i fødselsdagsgave

skyerne får lyn og torden

og kysser et fly

mellem Moskva og Skt. Petersborg

skyerne er fulde af sne

og leder efter et sted

at lyse sjælene op.

  

:::

Regnen går på havet

hele vejen foran færgen

kølvandet blir blødt

kølvandet blir toner af mol

sådan er håndens

sådan er vandsøjlernes

sådan er caféernes fastnaglede måner

sådan er håndens

sådan er caféernes

sådan er linien perforeret

af kølvandet der sluger din afsked

og gerne deler regnen

med de ætsede billeder

af liv.

  

:::

Havets farve ligger tæt på azur

azurblå langs færgens rute

rører næsten himlens rand

et sådant syn har før og altid

fulgt færgens fart

du går op i azurblå

det er lørdag og det sneer

og du synes næsten du kan smage

at det sneer

op langs det azurblå

som er azurblå på begge sider

af horisonten

lige ind til færgen

bærer et hvidt klæde

gennem det blå rum.

  

:::

Hvalen lå opskåren og var en nådesfuld

hval som lod sig være

hval opsprættet i uendelighedens køkken

og kysset i lommen

blev til et skrig efter softice.

Sådan hylende

blev hvalens mave til vaffelbjerg

knivene var store som færger

og hvalen lå bare dér.

Nåden var den volumen

hvert koøje holdt ude.

De nikkende slægter

placeret i en og samme kahyt

i hvalfangerbådens bug

blev langsom hermetisk hvisken

i den gigantisk smeltende is.

  

~~~

Hvalerne synker stadigt dybere

mod urhavets ultimative dialekt.