Kaneløse

 

Bevæger os kaneløse

i nattens sidste bastion

flugten guffer gensyn

og giver os barberbladsskyer

for en fløjtes vellyd

vil vi skovle hagl

du dulmer dig med tysthed

i velvalgt sæbebad.

                              

Bevæger grenes løv igennem nuller

og rammer noget i plet

fra en gammel opbrugt klode

løber mælk i tusinde spande

som Gaza rækker efter

tilværelse presset uden anden grund

folder følehornet sammen

og berører ryg af røde syn.

                              

Bevæger dyb og nøjsom

sorg i trampet æselsko

mælk i striber føler noget

løfter latter lys

mælk gemmer varslers ekko

gaver presser nærdødstogets

stempel ned i sorgens bund.