Flag i flammer

 

Berømthedens krumme tæer 

sletter den slemme rygsvømmer 

skriver skrækken på din kind -

også den venstre 

fly flytter modbydelige bid 

ud i solens visionsløse bane 

hjælp er sukkerrør klemt mellem klove 

husk de sødmeløse spyd 

hvor på floder spaltes som tæer 

dæmonernes moltone-mole 

hvor atomerne frodigt danser så smart 

vanens svaler på tværs gennem porten 

kønnet kører øjets spøgelser 

ud over terræn for at læse rovdyrets tænder 

cypresser prædiker arabiske flammer 

genopstået i lyn 

de blege skrig fra issehug 

fødderne minder alle om tåge 

årsagen er en bog af kys 

som plager med sin auras søvn. 

 

Du lyser i din hjertebanken

Du lyser i din hjertebanken 

nirvanas voldgrav op med læbernes næste krav 

abrupte kyssemunde 

øser fødder ud af skovens døs 

vi tager undergrunden i ed 

insekthovedet er barbermaskine. 

I ålens nøjagtige humør 

er jeg bagagebærerens stolte gulerod 

pyromaner udlodder i tomme papæsker 

abnorme folde af indigo brægen. 

Del den næste fede røgring med kammeraterne 

foden rutsjer gennem rugmarken 

fugttonic mixet med sålernes tølt 

stjernestøv kysser skalpen 

vugger mikrofoner i geværløb og huse 

en celle mellem himlens gyldne negle 

vipper venligt sagte tøven 

ind i lundens kobbergnist 

her sidder vi på rad 

og malker birkens sorte svampe. 

  

 

Af rygge kommer vores faste narkose snøvlende

 

Af rygge kommer 

         vores faste narkose snøvlende 

skuespillets hofvippe - 

et brag af et landkort 

           tapper halsen for kobbermønter 

opdæmmede rebus siver gennem væggen 

står i stråler 

   ud af skuffer, lampe-udtag og stikkontakter 

jeg luller den nøgne kælders snotnæser 

rødkålen pønser på 

         at slette tegnene på stråling 

om natten drikker min krop lotus blomster 

i en sådan grad 

           at jeg får Jack Nicolson hår. 

Med glæde meddeler havreneg 

at somagåden tømmes for lykkemug 

er tæppet dækket så ryk teltpælene op 

stumme hekse 

   får laksen gennem tåge og dug 

ind i glædens nat 

visk mord ud af månens krater 

løgets dyd er alligevel døvhed 

jeg deler vodhalsens visioner 

mur os nu bare op i vores næser 

kejseren løber som en ivrig saft 

gennem dyremåners hårde kerne 

jeg sidder på hug 

         under de mægtige tordenskræpper 

høstengelen har fundet mig. 

 

Om digtet og digtningen

Malestil er for maleriet, 

hvad metodevalg er for digtet.  

Maleriet slutter der, hvor digtet begynder.

Og maleriet begynder der, hvor digtet slutter. 

Når digtet lytter 

til maleriets tone, form og bevægelse 

begynder det at bygge sine skalaer 

ud af sin egen krops forøgelse 

gennem transformering 

af bogstavernes indbyrdes forhold 

gennem rytme og klang; 

alt det, der ligger forud for digtet 

bevægelsen, dansen, sangen

findes fastholdt i maleriets former og farver 

og bragt til live i digtet 

som reminicens eller fuldt til stede 

som krop med en hinde til en anden 

verdens krop.  

 

Kalder dit navn gennem aldrenes udødelige sjæl

Jeg hører din galgenhumor 

fra bunden af brøndens klukken 

dine læber vugger som et skib 

på det opstigende grundvand. 

Du har et følge omkring dig 

af foldede skibe 

det er bare at kalde dit navn 

disse yppige mærkede mod ru stof 

fosforiserende gennem issen 

gør dit hvin til min balsal. 

Kys genhører sansernes Rumi 

sov vel i din celle som nogen puppe 

er der udlovet dusør for din stedsans 

kan et forsølvet bjæf 

skjule det bedre 

de store tunge klokker 

ringer duggen ind. 

  

Tætstrøede dråbetårne

Et øvefif vasker fald 

cellerne fejrer selvfølgeligt sengelykken 

hele bøtten af B&B 

sådan nu også med støn 

og det er alligevel godt 

suk i begge ører revner savlstriberne 

kærlighedsautomaten 

har også en lomme til dig 

nu når næste påfund

nynner troskab ind i aurora borealis 

mælkevejens øje river cellostrenge 

ud af gittersole 

hør nu her 

det ånder enorm nådeskræk 

hud ned til knæenes græs 

trækker hætten over 

den bedre jade-outro 

yeah, fra tætstrøede dråbetårne. 

  

Embryo

 

Breathing egg enjoys egg breathing its steaming steam

for such an egg breathes its steam

steam which sounds like something your eye sees

rivers of steam baptize moon.

 

Snowflakes will abound

like your first Christmas

breath foliage of anthem

joint caress given something, someone a hand

and the warm yellow glow

stir your pot sun.

 

Spirit broom in your broom forest

embryo opens a common spiral staircase

reading holidays armories full of reading holidays

and your moist egg full of visions.

 

Snowflakes will abound

like your first Christmas

breath foliage of anthem

joint caress give something, someone a hand

and the warm yellow glow

stir your pot sun.

 

Spirit broom in your broom forest

embryo opens a common spiral staircase

reading holidays armories full of reading holidays

and your moist egg full of visions. 

 

Rygtehviskerens ponypind

 

Du render sejrens elme ind 

kyler en million sorte huller 

for kærlighedens sol 

kysser mindre kysser 

overvågningskameraer 

støber den store hundestjernes kor 

derfor spørger du de døve ure 

hvorfor har du inviteret dæmoner til te 

parate til at råde dit så meget yngre jeg 

med uindificerede gåder 

givet de gaver væggene ruller så selvfølgeligt frem 

over dit lænsede gå-på-mod 

poser udenom poser brægende 

dit pinefulde pinkode valg 

som et bortløbet to-års føl 

halveret af din gurglende nabos 

halvkvædede vise

med hænderne oppe 

og overskrifterne nede 

omkring tumpens shador-ankler

på en så vakkelvoren skammel 

at selv galgehuset 

sortner hyldens løv. 

 

 

GONE IN PRESENCE

 

The deep wake of the semen 

       is the shadow of shadows that opens

baptism envelops you 

         and brings your homesickness to kneel

all sounds fill the room

and turns the egg on a needle.

 

Love breeds compassion

the raptor suitcase follows you on your walk

the egg allows the semen to gape

the mother egg kisses the Phoenix Bird 

                                  and cracks walking soles.

 

The semen's deep wake grazes

and furrows all lawns

Grace of the Phoenix Semen

opens the natural river of the sun

breathing through walls

opens the sky of the ceiling

and the head feeds through the fontanel

eggs as balloons.

 

Sleep's swan gray and tear-soaked

the self breathes its touch

the peace of the heart for all the peace there is.

 

There is no hope in the old world

the drops are flame-filled wicker chairs you sit in

under the domes of indestructibility.

 

SNEAK

 

 

Turn for sun

lift your cheeky toes

the elven veil is drawn off

the swan leaf falls from the top of the tower

all newlyweds snow

to the sound of floating dandelion fluff

the body is rich in hidden treasures

joy is the knee of movement.

 

Emergency drops

breathes its eggs

the trunk of the eye is also homeless

and your eggs are eyes

loaded with visions

yes your eggs are eyes

like conifers suck

before obstacle freezes.

 

Breathe your eggs.

 

Lonely flare drops

rising in newlywed eddies

to the sound of floating dandelion fluff

the body is rich in hidden treasures

the movement is the knee of joy.

 

Under klokken

Orkestervenner spiller hatten af et nummer 

og tænder lys i den tomme hule 

afgrunden hyrer galgedoktoren 

til at føre runestaven gennem floden 

tenoren bærer fakkelkagen gennem huset 

tabet løber med et brag ind i kaos 

under møllen ligger vingerne 

udtørrede og nedsænket i whisky 

terningebøtter fuld af vand 

ruller over sovende fødder 

kløftens kollosale summen 

spiller trompetbold 

låg fremrykker vores læge 

farvet kigger jeg gennem ex-kæresters søjler 

rummet vores moder franarrer søbunden 

siver alle søvnens frøer 

bughulens autonome nøgler 

farer klirrende over graven 

sådan er det at nedsvælge en druknet hund. 

  

Poesi er for dem der ikke har brug for den

Du øger afstanden til de der kun har snuset til det 

 jeg møder det siddende med løse idoler i ærmet 

dit ene ærme er rødt 

       som nystrøgne teosoffer fulde af røgelse 

 den evige løgn får en rykker 

din seneste nyhed 

       sidder hjemme og tømmer lommer 

 et ekko rydder hver celle for take away 

er det din form for håb -

       sønner fodret med tove af varm sæd 

 lyver løgnen - er dagens tomme dreng 

                           røg der besøger december

nyt er vores medhør 

 vi er parate til at flytte hver enkelt kalenderkode 

hvordan har Gud ellers tænkt sig 

        at hæve foden op på Peters badebro 

 tag en krages udsagn og gør det til en race.

 

Robert F. Kennedy Jr.

 

Address to the Nation 23. august 2024, HERE. 

Address to the Nation 23. august 2024, also HERE. 

Address to the Nation 23. august 2024 via Phoenix.

Address to the Nation 23. august 2024, 

from 41:14 HERE.

And Robert F. Kennedy Jr. speaks 

at Trump rally  HERE.

 

Ly

Vås er årsag til mere vås 

de ru og stride hår 

synger solo i næsen. 

Hvorfor er nogle fyldt med vås 

rammer af lys som løber ødemarken ind 

væggene ryster i bævrende sump 

lys falder i laviner 

som halverer byens huse 

og solen glider blot videre fri af en sky. 

Computere begynder at brænde 

med døden som nærmeste pårørende 

asketræets løv glider med ét 

lys slipper trykbølgen løs 

og et kisteformet møbel 

bliver din redning 

som et hulrum i mulden 

udformet kun til dig. 

  

On the precipice at dark water

 

Hot cans

vague, blurred and deaf

on the precipice at dark water

you can always be someone else

but what will you do

when the disappointments wash over the shore

somewhere else

where you get caught on the wrong foot

and later stands paralyzed

between hot cans

vague, blurred and deaf

on the precipice at dark water.

 

A damn bag of popcorn

 

 

A luscious sauce of pickled meat

cheeky seagulls fly over flares.

 

A damn bag of popcorn

gives you the outline of teddy bear legs.

 

Spirit demon spawns peppercorns

tipping tons of foam over your snout.

 

The teddy bear crows

the semen hisses from impaled sun.

 

Dizzy staples sleep apple kiss

getting full tires pumped with glue.

 

The nails rattle

the queue ready to give you a swing.

 

Feet born again and dipped in water

 

Through your drops

lights up the glow of the moon

the ferry is the eye of your eye

through which your spirits pass.

 

Your eyes are a gift

that I can live in

your toes count to twelve

you write letters to me

I hardly understand

from a secondary school

in early spring

feet born again and dipped in water

is so close to the eye of the needle

feet born again and dipped in water

is so close to the eye of the needle.

 

Your eyes are everything

your eyes see

only the seed that I sowed

through which your spirits pass.

 

Your packed suitcase is wall

which I can live behind

love counts to twelve

you write letters to me

I hardly understand

from a secondary school

in early spring

feet born again and dipped in water

is so close to the eye of the needle

feet born again and dipped in water

is so close to the eye of the needle. 

Your eyes are everything

your eyes see

only the seed that I sowed

through which your spirits pass. 

 

 

 

 

 

 

 

Wide open eyes closed

 

The fox knocks as all foxes do

while your homegate lies deserted

the trunk is an eye of bare cabbage stalks

am I the seed you sowed and died

all the sick deserted foxes 

         are golden jackals at our car door

wide open eyes closed

under the dream gate of your inner land.

 

You left your panties on the railing for me

your dazzling panties  so white

with a bright red lipstick kiss inside.

 

We go down through the narrow alley

where the floors haunt us

the cabbage flower seed

sees the morning dawn

out there in the shadows

behind the deserted gates 

         everything still lies in wait

wide open eyes closed

under the dream gate of your inner land.

 

You left your panties on the railing for me

your dazzling panties  so white

with a bright red lipstick kiss inside.

 

Wide open eyes closed

under the dream gate of your inner land.

 

Forbrugsprisernes himmelflugt

 

Den økologiske bonde, der har forpagtet markerne rundt om den gård, hvor vi bor, har pt kun to kvier gående. Alle de foregående år har han haft betydeligt flere. At han har så få kvier i år, tænker jeg kan skyldes, at Arla har sagt til deres økologiske mælkeleverandører, at deres kontraktbundne landmænd skal skære ned på bestandene, for Arla regner ikke med at kunne sælge så meget mælk længere.

Så hører jeg her til morgen i radioens tidlige P1 udsendelse det blive sagt om en masse opremsede produkter at de er steget enten 87%, 61 % eller nogle og tredive procent. Så får vi så en ekspertudtalelse fra en der til indrettet ekspert, om hvordan det nu kan være at priserne, trods inflationen ikke længere gør sig voldsomt gældende, så ikke begynder at falde. Forklaringen fra denne ekspert er trefoldig, fordi det åbenbart ikke er nok at være enfoldig. Corona, Klima og Krigen i Ukraine bliver nævnt som de tre faktorer, der har bevirket forbrugsvareprisernes himmelflugt. Og, tilføjer eksperten så, vi vil også snart se smørret stige endnu mere. Hvorfor det, vil radioværten vide. Det er fordi, kommer det kvikke svar fra vores trefoldige ekspert, der er for lidt mælkefedt på markedet.

Desværre spørger vores kun let forbavsede studievært ikke Hvorfor der er for lidt mælkefedt på markedet. Jamen hallo! Det er jo fordi landmændene bliver bedt om at producere mindre.

Og hvorfor bliver landmændene bedt om det? Er det fordi man regner med ikke at kunne afsætte varen? Nej, det viser ovenstående jo blankt ikke er tilfældet.

Hvad kan årsagen da være? Det kan da ikke være, fordi der ligger et ønske om, at kunne blive ved med at skrue priserne op! Vel?

 

At rutsje forbi den første tilstandsform og se klart

Glas ved, at det er reinkarneret væske. 

Iskrystal tror ikke på reinkarnation. 

HER. 

Løftet suk

Er jeg mellem glidende vægge dagens gule gyvel 

hvor lysets alvor falder gennem tårnets tårer 

kysser æselører verdens ende 

slanger finder bogens hvide sider 

under plasticbarnets søvn. 

Du vil næppe se disse skygger 

glide ind langs lyngens tæppe 

når jeg venter under høst 

som krager i en høgehvirvel. 

Når du først får skrællet løget til sin kerne 

hvisker jeg din måben 

kys rækker dig sin lyd 

og løfter vejens pytter. 

 

Omsorgskraft

 

Ulvehyl snørret sammen i tornadotov 

imens gyvelheden andægtigt lytter 

din orkideskov springer fra en drøm 

som skræller dit begær 

har Fenrisulven mon andet i sit ærme 

end at tøjre B til skrækkens valg 

bitterdrammen hales op 

med en kærlighed 

født af egens animalske bark 

kufferter hjemsøgte af redningskranse 

siver gennem nordlysgardiner 

hvalen har sin egen helikopterzoo 

øjets line elsker rækkerne af tankefejl 

jorden kupper dig som vase 

helikopterfrøet bruger alt sin kraft 

i en hellig omfavnelse 

fra klodevæsenets arme. 

 

Et flag halveret

 

Et flag halveret

af en uskylds væbnet vinge

de blanke skygger

over mure - over floder

lyden af Hölderlins skridt

gennem mit digt.

 

Statsmantraets chokdoktrin

 

Når hver eneste nyhedsudsendelse frembringer det samme emne om trusler på den nationale og/eller individuelle sikkerhed og denne rituelle gentagelsesmani pågår i gentagende døgndrift, så véd man, at udsendelserne er udtryk for argumentfodring af en allerede fastlagt plan. Når vi får at vide, at unge bestilles fra vores naboland til at agere lejemordere i Danmark og vel at mærke ikke får noget direkte at vide om HVEM disse unge i virkeligheden er - så er det ikke sådan, at den løsning, der lægges mest vægt på, er, at disse unge formenes adgang til det danske rige via decideret grænsekontrol. Nej, den løsning, der betones, er, at der indføres øget overvågning og ansigtsgenkendelse. Og det er netop dette, der er grunden til strømmen af indslag om en angivelig 'øget trussel' - ønsket om at overvåge og kontrollere det danske folk. For de, der har dét som deres hedeste drøm, er mantraet: "Overvågning er frihed". 

 

Hvidløgsfed

 

Et helt hvidløg snød vejens pytter 

vinden stirrede idet løget gav en lyd 

lysets stemme rakte det sit spøgelsesvåben 

pygmægys fik det til at neje 

så langt fra høfligt satte søpindsvin 

sig fast i næsebor og gane.

 

Flænger af flag

 

Jonas forvandler massernes lyn til dyr 

af alle valg kan egetræet være flammekanal 

ikke for at forskrække dig 

men stop med at kigge ned 

masserne stiger bedøvede gennem spejle 

en scene klædt i skum er rugekasse 

reoler går af sig selv gennem folden 

de dyrbare naboer lytter til efeuens lunge 

couscousbassen åbner søvnens port 

edderkoppeflyet véd ikke selv hvor det havner. 

Bær mig i min køje 

strejf vibrationernes sprække 

illusionernes hus er stadig et hus 

i dukkebiografen sidder vi alle som dukker 

det almindelige heler åndehullet 

med flænger af flag.  

Myrerne kravler fra øjets sovekammer 

op over bakken er de døve begyndt 

at vippe yogamåtter 

simrekrabben æder flammernes fascit 

rosacypressen jamrer tyste kys 

dér bor dalsolen foldet i harmonikahypnose 

nøgne kræfter spuler tegnsætningen 

vi besøger tidslernes hule 

hvalen rokker skyernes kredsløb 

skyerne danser på øjets trampolin. 

Bær mig i min køje 

strejf vibrationernes sprække 

illusionernes hus er stadig et hus 

i dukkebiografen sidder vi alle som dukker 

det almindelige kan hele åndehullet 

med flænger af flag. 

 

De små tings gud

 

Du gav råd om det skub 

             for alle egetræsstammer 

bagefter lå du bag døren som en el-cykel-torso 

og søbede din kaffe 

mindre end rugmarkens kys 

købte du min kusine for en pose æbler 

du fik mig med millionernes messe 

og hvem var vel mere ophav 

end alt det dumme en donkraft 

kunne løfte af skrot 

nøgne knopper 

sov syv sætninger længere fremme 

gæt hvem der lå 

og sov fagottens søvn 

for så havde du da en østershund. 

Af alle de sovende pinseblomster 

søgte øjnene sikkerhed i mørket 

de søgte det syge og så det løbe 

ned ad hjemmenes lim 

og tivoli var mere end befrielse 

det var en oase af skræk 

som du så gæsterne måle 

rækker af hæse prostituerede 

om pinocchiosnaps 

pegede på de led reolerne godtog 

og alle gadelamper var fødselsporte. 

Kys fra de syv tandfeer 

vi viftede alle myg væk med 

under dørene veg tøjhundens sving 

fra kaffekopper steg 

et tov af marmelade 

hver messe sendte SOS til din kind 

vi så mågerne iagttage 

de flåede pelse 

med dug i hvert strå 

satte rummet sig igennem 

vejede du æsken i hånden 

vuggeviser rullede gennem din dåb 

jeg ville så gerne røre den lille morgen

med blomsterne på den grav du havde skabt.  

 

 

Citatpuls sorgfuld tabt drøm

 

Digtets krystalpose 

hvor kun skriftsproget står tilbage 

kroppen hales gennem fingrene 

og lukkes indad 

håret på brystet daler op mod kistens låg 

gryden står i flammer på en gårdsplads 

hvor vi sidder på hug 

døs placeret i indboets vrang 

de blafrende gardiner og din natkjole er ét 

uro sluppet fortidsfri 

kraften svinger grå fugl op i sit rette element 

af byrderne vågner du 

i det forbudte herberg 

hældningskoefficienten varierer lysets viadukt 

vi har hængt din seng i en strop i loftet 

tal spreder læberne mod en ugæstfri himmel 

de livmoderagtige skrigs eksploderede dæmning 

får livsudtryk til at vandre 

i fundamentale billedellipser 

ned ad de stejle skråninger 

dødens brændpunkt er din sø på dalens bund 

et scepter at vælte rundt med 

som en nøkkeroses halleluja 

svar sprænger rummet 

det opløste findes stadig som rum 

flammerne findes stadig som huse 

det forsvundne er havet bag alt 

koncertsales vinger 

       åbner ravnenes elfenbenstempler 

ovale flyglers lyssignaler forcerer glasuren 

vandmærket skyller baghovedet 

langs lampers udsigt åbner øjets trompet 

tragthattes og pigsvampes indgangsportaler 

til jordens svimle dyb. 

 

Tilknytning

 

Et sted kan bjæffe foran slangens gyvel 

fra et snedigt kys kan lyset rulle 

lys kan skubbe bjæf før gyvel kan 

skubbe kan bjæf før gyvel kan 

skubbe kan bjæf før gyvel 

skubbe kan bjæf før. 

Og hvis skub puffer skidt ind i sod 

kan glød med et pokkers puf 

             puffe noget hundrede 

noget puffer skub til skidt og sod skubber 

puf skubber til skidt og sod skubber 

puffer skub til skidt. 

Lys parat til at puffe overskåret flod gyvel 

puffe snevejr med et typisk klip 

klippe lyset rulle hoveder 

trække vogn gennem sæbens finger 

lyset klipper puf ud af gyvels lys skubber 

klip puf ud af piv. 

Noget fanger kuffert 

             fuld af klip under bålets sod 

klip gløder døgn som fodgængerfelter 

knækker noget hundrede rydder 

noget knækker klip 

             ud af sodbunke noget puffer 

knæk klip ud af kæde. 

Og kun på dette sted på jorden 

skal jeg blive hundrede og otte 

og kun på dette sted på jorden 

kun på dette sted på jorden 

kun på dette sted på jorden 

kun på dette sted.

 

Grotte

Der går ud over dækløvede frøer 

et lys som næppe lytter 

til de knaldende kys. 

Det hedder muldløv 

og lyset husker de golde lofter

hvor du lå sammenrullet 

i skuffelsernes tæppe. 

Lyset maver sig gennem gærdene 

med sit skær om hver tjørn 

en røntgenstråle knipser som en gærdesmutte 

mælkeprøver ud af døgnet. 

Vi må alle gå gennem tæt tåge 

med et æg i hver hånd 

vi må skubbe stenen 

som kyklopen satte for vores sol.