Skal du krybe før du husker
trappen husker værelsernes blafrende hår
som at gå mennesker i møde
igennem mennesker
som kunne gøre dig fortræd
og lyse forgæves foran dine skridt
så dine sprukne læber
bliver sprukne som du.
Regnens vinduer uden dig
er regnens ansigter
der langsomt visker vinduet bort.
Længere end her til kommer du ikke
hånden finder ansigtet
skubbet ind under din seng
ørerne hører fingrenes susen
krop efter krop spejler sig i spejlet
viser sengens lille kop
digter dagen imens
blokkene glider gennem vores kroppe
og ind i natten.
No comments:
Post a Comment