:::

Når stormen kommer

ligger du så stadig på tagryggen

på en måtte af Evas siv

viftende med en fane af Sofiabilleder

når hvirvelvredne grantoppe kysser din isse

kun for et øjeblik senere at hoppe som gummibolde

                             ned gennem engen

har du så stadig travlt med at slå Spinoza over fingrene

alt det der hele tiden skal genopbygges

kigger som kykloper på dit afgrundsdyb

hver eneste celle sitrer som tyttebær drysset

                             over det frådende hav

os har han vasket med hypnosesæbe

os har han stillet i forreste række til en tryghedsampul

over alt tipper tossernes nat

ud af mammutkufferter

ikke kig ned i den hornfyldte grav

ønskedyner kysser månen med myraskær.