Sus over mørket når hun kom
stor urne hvor fra der dryppede
sus fra de ben som blev til aske
øde kirkegård hvor min kuffert fandt ly.
Sus hver gang hun kom med tomme lommer
sus i de kølige mønters klirren
sus i de døve øres længsel
store søster som svævede lavt over djævelens sø.
Sus i det, vi allerede hørte
i de knirkende børes fald
sus gennem de mange festklædte
lommer af grublen.
Sus hver gang jeg så hende komme tilbage
uden sko
og vi afsøgte sommerens asyl
sus fra en lov ingen elvertåge saftsuseme
bad os overvåge som børn.
Et sus så lavt var vores døde afkom
et sus med alle sine storme
en told så mørk, at den ønskede os
hjem til sin morgen tyst.
No comments:
Post a Comment