:::

 

Hvilke læber tager fugten til sit endelige sted

    på en tynd pind sidder fuglen 

        og gylper bogens sider

en stråle lys i tågen knuser de løse påstande

  dette får i nakken er tavsheden

     vi lader fasanerne plukke af vores hænder

                  i tusmørket kælver folden 

              og sluger nøglebundtet

kort efter fosser tusinfold faner forgæves

        ind i natten.