Gødning fanger snild din ske
en dosis damp som heste tramper toner til
ud af skyggerne vokser sig en hvælving stor
den hæse dam sæber døv de dunkle lamper ind
dagene vugger dig i kirkespir
fra grøn til sort dypper ulveposen sin te
i svedehyttens rimfrost ouverture
svaner maler rækværkets poser med usynlig blæk
selv læser du tålmodig undergrunden
som en varrig hvisken i blommetræets bark og ved
den mest stille blomst er nattens.
No comments:
Post a Comment