Søvnløs med råger
døvt er hvert af deres skrig
jeg hjemsøger søvn.
Gylden gul farve
vil næppe nå til aften
og de frelste æg.
Frø kvækker fræk
under mig løber vandet
træernes kroner.
Vågen som kirke-
klokkernes aftenskygge
endestationen.
Mælkevej drejer
den rigtige vej om søvn
og her går jeg ind.
I dybets hulning
hvor løvet voldsomt skælver
sover rådløshed.
Det synes så hårdt
fremgang for frøers gråvejr
tommeltottens ven.
No comments:
Post a Comment