Bøgetræerne græder i baghaven
ingen drikker deres sparsomme himmelsaft
døve øksehug er nabo til evighed
under det drevne opsprættede ekko
søger gråhvid tøven
at drøje skrænten
en snøvlet solstråle med våde fødder
får dig til at skælve
dæksler sukker over sugerørsskyer.
Spørgsmålet er bare højlydte nåles
fald mod grus
humørskåle rækker stribernes zyle
og griber hver dråbe
i kapper
af skyld og hastige strøg.
No comments:
Post a Comment