Næsen har allerede glemt ruinen
kufferten i hvert fald nålepyntet
skyggerne knæler åndsformørket
foran urnemuren
kæpheste ridende på glidecreme
kofanger mod kofanger
løber med de afrevne hoveder
tårnværelset lander i sumpen
til egen put-i-hul-fest
rækker af lig hæver snørrebånd
fra græsplænens automatiske blomstring
pytter æder dine landkort
til universet er én eneste dugdråbe
spændt ud over mos.
No comments:
Post a Comment