Jeg sad og nød kaldet fra aftenlandet
ved et simpelt bål
mennesker er en form for tyndhudede delfiner
sad jeg med en pind i flammerne og tænkte
og posen om kanoen
kunne gøre det ud for en sådan hud
som den glimtede i mørket
langt borte fra ville den afgive farver
da jeg senere sov faldt en gnist
som hældt fra mørkets vase
ned i det tætte græs
det var da, at min hånd
greb ud i det tomme rum
parat til at tyde
den døve verden som en drøm.
No comments:
Post a Comment