Andre slægter siler gennem mig
lyser som en måge for enden af tandens rod
det tyste mørke vil rømme
knælerværelsets gevær med et piv
lungedyret slukker tossesolen
digtsplinten sidder evigt i mit kød
men i dag forblev den hermetisk
og næsten uden smerte
ingen søvn gnubber den gyldne fygning
kliniske kæder
bjæffer af tågens hemmelige medhør
nogen bevæger massernes verden i fugleskrig
alle vores gnister fyger gennem solens stemme.
No comments:
Post a Comment