Hvor finurligt og
andet er der ikke
end at kældrene stadig er fugtige
af den kæntrede suppe.
Synk så finurligt og
mirabellers andethed rækker ud
jeg sender dig et brev fra de døde.
Dagene gæster atter de forkølede
hennafingres strøg gennem dit hår
og ro sniger sig ind i rækken af øjne.
Havet funkler
og vasker hænder
og vasker dig så nymfet.
Sønner bevæger havet funklende
nåle og rav bor hos dem.
Skubber gyldne
næser
hele vejen
kun for at blive
våde.
Og nupper til sidst en krans
af egeløv
om de besvimede
tulipaner
som et kongebrev
fra den inderste
knoglemarv.
No comments:
Post a Comment