En Donald Trump lignende mand optræder som ejendomsmægler i tredie afsnit af første sæson af den svenske krimiserie BECK. Han har godt nok en moustache. En Donald Trump lignende moustache. Altså sådan én som Donald Trump ville have, hvis ellers han havde haft moustache. Og det har han jo faktisk haft, for at det ikke skal være løgn. Han viser en lejlighed frem for Beck og hans i filmen underskønne datter. Fordi det er en lejlighed, som hun vil have og hun vil have hendes far til at dække for hende på det sorte ejendomsmarked. Trump-klonen viser den frem på svensk, for BECK er en svensk film. Faktisk er det Skandinaviens længst varende krimi-serie. Det er jo godt gået. 54 afsnit bliver det snart til og det er jo et helt kurdisk bryllup med bang-bang, selvom Martin på det sidste slet ikke er så meget til Bang-Bang men mere kolonihaveidyl, hjernetumor og demens. Donald Dump-klonen er sikkert ude i noget snusk. Og det er Beck også og hans datter nyder det. Donald-gutten har endda (det siger han på svensk) solgt en lejlighed til en anden politimand, som er endnu højere oppe i hierarkiet end Beck er. Martin Beck. My name is Beck, Martin Spæk. Afsnittet hedder Manden med ikonerne. Mannen med ikonerna (1997). Gud har set os og straffer os for det og det er med russisk salat og hele svineriet. Vi kontakter dig i snarlig fremtid. Og det starter med en mega sløret hed sex-scene i bruse-nichen. En såkaldt niche-filmning. Martins datter er enormt charmerende og hidsig på sådan en rrrrrrolig og kunstig svensk måde, men hun har intet med den scene at gøre. Og ejendomsmægleren spiller blot en lille birolle. Det kan man ikke sige om den virkelige Donald von Duck.

No comments:
Post a Comment