Beskeder tager vanvid til fange
tegner tågen op med rynker
hænder sover i klukkende mylder
døgnets klokke åbner døgnet
tæver den glatte ødsle tårer
det sidste lys før stilheden
føder sin egen far
forpuppede blade rasler i kronen
kokonmåne tæller dine sandkorn
violer snapper efter vejret
søvnen forsøger at fastholde søens blanke vand.
No comments:
Post a Comment