Vandpytterne føles som et rekviem
der synger for mig i nat
dagene kan følges ud
mellem fingrene som sand
sådan er det alvor og selvfølgeligt
følger hestene æselørerne med ildens snip
og kommer tæt nok på
til at skællene falder og dynamolygter stiger sultne
og violerne ryster og udgyder sindssyge
for det ugyldige ytrer
sig i små faners lorte
små faners væskeførte
og henførte skyggedæmring
små faners sødt svungne
små faner plukket af fødsler
er du parat, kan du tælle øjnene fosse
rivende floder i dryp
parat lådne faner
tævet grønne
og tålmodigt dyppet i åndedragets støv.
No comments:
Post a Comment