Den elskede fælles verden

 

Den elskede fælles verden gav fanen sin glød

lagde svanesole i sin følte vane

vinkende vældede ophævelse

tågen, tågen i sin snævre dragt

vores hverdages svømmetag af regnvåde flag.

 

Vores elskede fælles verden 

           holdt slutningens glød

og dalene ville tælles i parate dryp

i sultens ravklump

hvor tiden var

en faldende tåges svanevinger af glæde.

 

Vores elskede fælles verden 

     i et bål af mindernes glød

midt i den tåge du lukkede ind

for at tælle vores dage

i gendøde puppers gale hyl

var den vifterakte sidste hilsen.