Jeg møder dig igen på den anden side af et brombær. Du står ved siden af mig foran hængende ranker. Og løv solen ruller fri af et momentant snehelvede et snehelvede er løv solen pludselig fænger medfølende falder gennem gammel måneds mågelatter. Jeg sidder åndeløs og gylden mellem familielukkede døre.
Efterfølgende syntes noget at hoppe over i en anden historie, som er den samme under flimrende egeløv. Og der er du igen og alting er åbent og munden fyldes med saft.

No comments:
Post a Comment