:::

Jeg skriver og sætningerne glider som sædvanligt

og tålmodigt giver poserne fremdrift

som et rent hvidt lagen pudrer søvnen sine svaner

bevæger den tålmodige pukkelryg sig mod afgrund.

Jeg vågner og ligger og ser 

  sneen vælte ned i små flags vals

sæden er blevet rytterløs 

   og glødende tygger jeg hver glose.

To digte kan ligesom søskende godt 

deles om det samme billede

ligesom to billeder kan deles om det samme digt.

Giv mig hofsnogen 

   og snevejr forsølvet så det synger.

Jeg vågner og ligger og ser 

     døgnet blive til vanvittig dans

hele nåleskoven bevæger sig 

  som en undsluppen fange

og fangedragten giver skyggerne stemme.

Jeg skriver og giftes sidelæns med søvn.