Det skubber sig alt hvad du elsker
åndedrag giver du hver spurv
lys puster din hvile
bæver i dig så rart.
Tæl dine nøgler med følsomme fingre.
Køn går over isen og lyser som faldende stjerner
dråber af sølv drypper fra såler
hvert chok har spændt velour under dit sarte loft
en evig gyden af glade dage.
Fin ødslen med blomsternes støv.
No comments:
Post a Comment