:::

Svaner slår løvet af skoven i et sus

parat i den voldtagne stilhed

de ganske svage sitringer 

i en katastrofes mikrokosmos.

Du måber toppen af noget uddør

gammelt pålæg fejler kun klaverets stemning

uhyggens egeløv nævner sin idyl 

som utopien der bliver ved at ånde.

Afgrundes armbøjninger

sover de tusinde dale

længslen efter vækføring udforsker 

tårnværelsets stemme sådan.

Græsplænekanten afsuger

flyvske kys fra de hængende haver

gynækologer varmekøler

pulsen i lysets dryp.

Parate pytter løfter søens dame

blandt tyste pæoner

mælk løber der

ræddikestolt og rød.