Huse segner i søen
og er ikke til at fiske op
mesterpustet er vores chok
knuste togstammer koger i fingrene
mus strømmer fra overvågningskameraerne
fyrrummet møder os klokken fem
violerne vi favnede bliver vores trin
ud af rulletrappen rives hundeglam
du skyder mennesker som kobberpile
og tørrer dig om snuden
med snippen af et hengemt skørt
der står David på dit glas
og glasset det er blåt.
No comments:
Post a Comment