Parat til at give som tusinde gange før
det underste mål står næppe på mål for pulsen
for målet råder soldater at svømme
at snige sig ind på det døve mål
parat til at give hver hytte sin alvor.
Parat alle ugens dage lige meget hvor gammel
at rådføre sig med alderens rygfødte søm
gæller åbner gællernes sluser
så snart munden har røvet den dyrkøbte dag.
For skriget gemmer stadig adskillige stemmer
som ingen vil tælle som andet end kriller i halsen
oldtidens væsen løfter en snerle
som hvis den blev vejet stod i filosofiens blomst.
Rør da denne fanes dagligdagsflamme
giv den sine skub i brystet tilbage
at al vores tifold til livets glæde
at neglenes yderste måner
atter får kalenderplads.
Vores tossede bortdømte stemmer
kysser engens blomster i stedet for pøbelvælde
glæden gjalder i solens klang
og gælder for engens genfødte kanaler.
No comments:
Post a Comment