Det stive engelskgræs rider tidligt
og angerfuldt over kanalen
du ryger åbenlyst
var det igen en plirrende åbenbaring
hvor indvoldsfantasien trak
i sin gode lydløse skønhed?
Denne rynkeløse dimension
eksploderet i spejle
så alt vokser i åbne prismer
trapper ind i guds lussing
så ansigtet summer.
Disse tyfondomme i rotation
har vinger af gamle, lukkede anfald
som dine inden vi trådte ud.
Dette er den rigtige scene
hvor å taler gennem rytterstatuer
alle vores indervægge
berører pandens år
gulvet tabte hud langs det som angiver.
Digtet spejder efter Å.
No comments:
Post a Comment