Dæmringen føles snusfornuftig nok
gulvet holder tusmørket fanget
under morgenens gry.
Du prøver at slå næven gennem
endnu et rekviem
at fejre frøhaven med en arm
gennem drømmenes gråtonede verdensforhæng
helt parat til at fænge gyvlernes zig zag prins
der hvor skyggerne dvæler
og lyset ridser i plankernes mørke
der hvor du
søger svanernes fællesskab
søger gyvelkongen
til at bortjage trækvognens ligrøvere.
Så meget må vi give
for at lyset
kan skrælle løgets fem frie køn
og give dagen sit værd.
No comments:
Post a Comment