Nålestriber ses med djævleflapper
jeg ser sproget malet af en stime tun
mølposer hvor fra sønnegaven får endnu engang
vejret suger gaverne kønnede som spøgelser
og vokser hulderfolk under svanevinger -
hvor gletsjerstumpen syder i champagneglas
strømmer havet dennesidigt
i flammeluers søheste
gendykningsnevøen rejser hugløftet
selv et knust kranium rummer
billeder, du ikke anede eksisterer
rugbrødsfesten ses gennem næsen
kålfølget fuldfører de snævre passager
høstens yderdør stikker snuden
i den gamle rustne rulletrappe
som kvinderne elsker alene for vibrationens flow
og knæerne føler hvalens fuldmagt
tæller gulnede mågestel
rager kompasset i smalle bedesandaler
og hvem der ellers gider
at balancere verdensforskellene.
Ved solopgang skinner fanerne fåmælte i disen
og udtyder enhver
der blot ligner
mundens forslugne hul;
nålen peger stik syd
lysforhængets fødsel gør
at vandet er fucked af metafor.
No comments:
Post a Comment