Jeg hører verden fange din næse

Jeg hører verden fange din næse 

solen frigører tunge frekvenser af slim 

det gammeltestamentelige dværgemørke 

snyder sig vej 

og fanger følelsen af ankelsokkernes 

                      sødmefulde sved 

jeg ved nu hvorfor nåletræernes nåle 

drypper skyldbefrielser 

hvorfor gavlene kysser fosfor i pytter 

som du kan spejle dig i 

jeg ser  

ser hvorfor tårnværelsets løv 

solgennemlyst 

fanger lørdagsudsalgets novellehæl 

hjørnesnip efter hjørnesnip hører jeg 

give væsener deres stemme  

hver mund bevæger sig tomfuld 

som et rullende hoved 

ud over afgrundens rand 

jeg kommer næppe fri før 

alle vores tyngende våde gamle synder 

er forvandlet til glæde 

kys river gåderne løs 

kys river gåderne løs 

kys er kærlighedsvæsener 

hvor i englene genkender sig selv 

kys river gåderne løs 

så kys denne tyste ånd 

kys gåderne du sover på 

det gyldne lys er din våde tunges åbning 

hvem der kysser hvem 

hvem der kysser hvem 

er opløst i den syvende himmel 

lysluers svimle tysthed 

er det fælles hav 

    jeg sidder tågefanget i 

jeg plukker perfekthedens fjer 

og rillerne giver os nålenes toner 

som en hest giver rytteren sit spring 

og ødemarken 

vil jeg skubbe solen igennem 

jeg vil skubbe solen 

helt ind 

i stilhedens ocean.