Fra skødet strømmer floden
solens muldvølve
æder æg og løg med sin fjerhammer
heavy fod ved fod heavy
vælder novemberdis gennem dybets rangle
menneskefloden giver sæsonen sine faner
jeg vil næppe råde november til andet
de gamle såler spiste opium
og selvom stemmen er din rilles salve
løfter lyset følsomt mørkets snyd
gennem stille væsensvimpler fænger
freden sin fremtid.
No comments:
Post a Comment