Studenternellikerne står snart i blomst - på sandede jorde også snart de tidligste kartofler; jeg skutter lidt lava op omkring mig for at trække duggen her til; de bitreste stoffer forvandles til sødme på sådanne dage, hvor blomsterne hersker med dufte og forventning. Dufte som på magisk vis kan erindres, fra tiden før jeg blev et jeg. Dufte som balsampoppel, revling og blåbær. Men duften af ophav er ingen duft - men en klang solen klinger, og en rødlig lyd fra gennemsigtige væsener i vandet:
No comments:
Post a Comment