Jeg ved ikke, om jeg egentlig deler noget med nogen ved at poste indfald udfald affald; det, der falder af, er brudstykker af en stadigt stående skingert vibrerende toneart, det er tider i vildelse med ligningers ubekendte anden, det er en læspende tvivl og forvisning, en indbildsk testamentarisk leflen for nogle endnu uafklarede fremtidsminder, et slag i den store dråbe, der indesluttede både os, og den roevogn vi lå under - under de radioaktive skyer, der drev henover april 1986. De tunge dråber, der ramte halvanden måned efter to markante udgange på liv, så mange udgange, og med tiden hviskes der fra lysende dale, at jeg ikke rullede med ud over kanten, fordi det ikke var meningen; det var ikke med mening, siger hånden, der allerede har udført sin gerning, men fødderne bliver ved med at gå, for et sted derude begynder lårene at tale med deres små moderøjne og pludseligt opståede brodersår. Som drømte tatoveringer, der kondenceres ind i et sluttet punkt, et afrundet hvile, for de brombær, jeg så i den nærved sammenstyrtende brønd. }{}{ }[ }{

Ozonlinjerne vandrer ind og ud af klodens inderste glød. }] ]] [[ [[ [ * * * *] [ [ [ {

GUD ER VORES BURGER

Jeg er i nedfaldsskakten igen. Et loft åbner til regnen, åbner sæd og taberfedt i amokgang. Det glider elgstyr; sneen køler retfingret et styrt mod nat. Her sidder jeg i tyndtfodret nakke til hals, og prøver at regne ud, hvad der blir tilbage, når de spaltede zig-zag-bevægelser sænkes i brun sovs. Vi tager skraldet, et sammensurium af sart nok farvede jordsakse, syge reoler og ravbjørne. Til børnene er potter, som de får læberne til at agere motorer til. Lige så straks vil jeg krybe mod loftsdug inden pottefald. De sirligt formede m-buer åbner sig i dyk til døsen selv besider den krumme jord, de tilter. Hvirvelløse skridt runger lavfrekvent med heksehyl. Et tivoli renholder en hel række forgabte dyder. De pantsætter det rigelige lyserøde guf i chok, til det kommer i kaskader af pulverklø. ]{ }{ }{

Den tunge okseenergi synker gennem kroppen forbi de tynde luftlags homoerotiske spin tivoli har åbent mester grønsvær hvordan går det så i dit skandinaviske frisind ved du hvad der egentlig bor på den anden side af det plankeværk og hvad er der med de pedaler og din regelrette motion et eller andet sted er der altid endnu et sving og det er der du ligger vandret lige nu med en dobbeltgænger som hud. }{ }{ }{ }{ }{ }{

GELWAN E. }{ }{ }{ }{

Hvor dumt at ringe til genstanden mandag under hemmelig gæld de to heltinder kysser hinanden på bagperronnen kapitler tilsløret som mosegrise på trøjen mandag mandag mand og lys fra et spejl. ][ ][ ][ ][ ][ ][

I januar var hans fodtøj skibe intet imod læderet i samme outfit spray er mangel på kærlighed Jelling, Jelling denne dybe Tao. }{ }{ }{ }{ }{

Men kasserne, jeg gav dig med, er dér TOHUWABOHU skal være i. Findes der ikke en papirhandel i Hovedstaden, går jeg gerne ind, og tjekker den lokale her. Det er ikke utænkeligt. God tur. Det er super flot; tillykke Twölvi! Nåede I frem med ørerne i god behold? Er blevet kontaktet af politiet; men de kunne ikke forklare, hvorfra de har mit tlf.nr. Jeg har heller ingen skæg længere. Middagspauserne med dåse i skyggen. Hva' så, har du irsk bøgehæk i blodet - eller er det mere rhododendronjazz? Det er i orden med fritimen. Jeg burde have det godt og være glad, men i et eller andet hjørne reagerer jeg på selv det, der burde være gode forlydender med en overraskende mangel på glæde. Samtidig befinder hun sig nu på syvende døgn indeni en feberdepression. Hils den gode Tokebror - og gode ønsker for din egen. Oraktopus Minneapolis grand Champignon. TRE! Hæ. Ja, hørte det i radioen; den har jo "gættet" rigtigt i tourneringen ind til nu, så det skal blive spændende. Der er også noget, vi kan kigge på ude på Haugevej til salg hos Realmæglerne på Borgergade. Jørgen og Johanne kommer i morgen, og ser, hvad der skal gøres med kaninerne og blomsterne. Bare én sæk hø og ingen spåner. Ved siden af komposten. 15.40 Dokumania: Mellem is og intet. DR2! Samme her - altså ud over, at vi muligvis godt kan finde den. Andesbjergene med sukkersne. Ja. Det er kommet til at få en central rolle i mit brev til dig. Det er under stadig udarbejdelse, og bliver tidligst afsendt efter din hjemkomst. Hvad knokler du med? Avlstyren i sit es! Plus gummi arabicum! Ars Amatoria: brev til den rette adresse, når det er skrevet og klart, gemt i sin varme bh! Hun havde det allerede bedre, da vi nåede frem; så det må nok have været rejsefeber med forpremiere. Tror at fire til hver rækker, så længe de har rigeligt med hø. Død mands plæneklipper - kunne det ikke være en film med Johnny Depp?

... det er helt afgørende og kommer bragende på listesko. }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Det er det nok, ja. Rolig nu. Fuck up til rolig nu NOT er havnet her. Fino. Fucket i betydningen Taget røven på? Del af en dialog - er mine replikker eller uddrag af mine replikker i diverse dialoger og debatter, jeg har eller har haft. Nå, ikke andet. Troede ikke, at hun også ville være en del af censurpolitiet. Fuck det, det holder ikke en meter. Hvis du får opfølgende henvendelser, så burde det jo faktisk også blive genstand for fanfucking sampling! Aha, super! Yes, du er alt det; bestiller hermed et stk. samling af samplede afslag m.m. Ja, he - og på omslaget skal stå navnene på alle de fede fredhellige konsulenter. HA JA! Samlingen kunne også komme i en illustreret udgave - med karikaturtegninger af alle nazijødekritikerkonsultenterne! Ok, jeg knokler. Ferien er zu ende. Ja, det vil være super! Der er jo nye dæk i kælderen, hvis det er gået i stykker, og der er også nye slanger, tror i pc-rummet et sted. Og lappegrej oven på værktøjsskabet i Heidis rum. Men skal den ikke låses op?

Musen er et viskelæder over min pande boller gennem hulske hævegærens sammenbrud endnu en fantastisk røvsyg bio prøver at stamme febervildelse ud af min rune. Musen er et viskelæder over min pande sender grædesug med måsen undskyld uskyldsskid din mægtige skygge jogger syv-otte koksgrå hertz i min køje. ]{ }{ { [ [ [ [ [ }{ [ [

Akvarie akvarium er en gennemsigtig beholder uden vand i Akvarie akvarium er en vildmyrelumpen nyhed Akvarie akvarium er en gennemsigtig beholder fuld af vand. }{ }{ }{

Man kunne med rette spørge, hvad er mest sindssygt - at slukke for mikrofonen, og ikke ville besvare relevante spørgsmål i et ministersamråd - eller at overmale et nationalt klenodie med ordet GELWANE!? Drengen, der blandt andet skrev sådan på stenen, har øjensyneligt ingen anden forklaring, end at han malede det, fordi han syntes det så pænt ud. Det at ordet klinger keltisk er rigtig nok i forhold til historiken et opråb om at give agt. På vor historie, som vi nøje bør overveje, og på de mennesker med særlige evner eller særlige handicap, som vi skal varetage omsorgen for. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ikke, som de, også har mine hæmninger at arbejde med, det fordrer den fortsatte udvikling. Det frigjorte ligger i evnen til at tænke; handlinger kan ikke blive rigtigt frie uden det; tænkningen kan virke hæmmende på visse handlinger og ansporende på andre; dog kan man jo godt være fri i sin tænkning og stadigt være hæmmet i sin udfoldelse - fordi den kropslige konstitution fra starten af ikke har været 'rigtigt ordentlig gennemtænkt' (hæ, ja af hvem?). Sindet er i sig selv et åbent kar, vi kan forsøge at kontrollere eller blive oversvømmet af - eller reflektere over. Tænker det (livet) som et åndedrag mellem kontrol, oversvømmelse og reflektion. Ja, normalitetsbegrebet er sat ud af funktion, der er ikke længere nogle rigtigt virkeligt normale at relatere til, vi er som samfund og enkeltindivider ved at forberede os på en levitation (eller kvantespring, som det kaldes i den nye verdens paradigmesprog). Lidelsen og omkostningen ved denne forestående eller pågående forvandling kan dog ikke for den enkelte aktuelle situation relativeres. Der bør være en ligevægt (eller åndedrag, som jeg tidligere nævnte) mellem føle, handle og tænke. Alt det tænkeri er jo netop ikke tænkning i sin egen ret, men 'tanker', der er bundet af følelser og driftsmørke. I kunstnerisk og mellemmenneskelig sammenhæng er det naturligvis vigtigt, at kunne være i følelsens nu, men dette nu er en stadig vævning mellem reflektion og handling. Når jeg taler med et andet menneske, kan jeg ikke, samtidigt med at jeg taler, også virkeligt tænke. Jeg er i den handling, det er at tale; og når jeg så lytter til det andet menneske, må jeg, for at kunne forstå det andet menneske, for at kunne medopleve det andet menneske, drømme mig ind i den anden; det helt vågne opstår i det mellemrum vi knapt bemærker.

Den dreng, der har indrømmet at have modificeret Jellingestenen, ved, ifølge hvad flere dagblade pt skriver, ikke selv, hvorfor han har spraymalet Jellingestenen og flere andre steder med et ord, han angiveligt ikke selv kender betydningen af. Men ved at anvende et ord, der umiddelbart klinger keltisk, men har referencer til afrikansk familienavn m.m. synes der i og med ordets egen klanglige kraft at fremstå et budskab, som han måske ubevidst har oplevet sig tvunget til at få frem, sådan som det ofte ses for mennesker med autistiske lidelser eller træk, (han malede det jo angiveligt, fordi han syntes det så pænt ud). Budskabet berører to forskellige aspekter, nemlig den tid, der lå forud for Danernes såkaldte kristning og dels den nutid vi lever i nu, hvor folk, der anser sig selv for ytringsfrihedens frontkæmpere er parat til straks at give 'de fremmede' skylden for enhver forbrydelse, der måtte blive begået mod, det vi opfatter og med tiden er kommet til at opfatte som hjørnesten i dansk kultur. Jellingstenen i sig selv viser spor af en keltisk kulturbevidsthed, dens skaber stadigt har levet i, idet den Jesus Kristus figur vi ser afbilledet på stenens anden side (den anden side end den, hvor navnet/ordet Gelwane nu står skrevet henover) ikke er dén lidende Kristus, som vi senere kommer til at se i så mange protestantiske sammenhænge. Den Kristus vi ser på Jellingstenen er den opstandne, sejrende Kristus, den glædes- og liv-givende Kristus. Sådan som kelterne også gengav det i deres solkors. Og som druiderne kendte til endda før de skriftlige beretninger nåede Britania, og som Stonehenge og andre stenformationer er et vidnesbyrd om - denne dyrkelse af solen som identisk med Kristusånden. Ja, det ville jo da være flot her i ytringsfrihedens så hyppigt besungne højborg - at undlade en afrensning af den opdaterede sten. Det er jo nemlig netop den modificerede side af stenen, den er gal med, dette med at Harald 'kristnede' danerne. Den anden side - den kunstneriske side viser gennem det, der har flydt i den kunstneriske åre, hvad der allerede levede - nemlig en keltisk kristendom, en frugtbarhedskultisk kristendom, som ikke handlede om lidelse og synd, men om opstandelseskræfter og livsglæde. Harald bragte ikke befolkningen ind i en kristus-impuls, den var de nemlig allerede i, næ, han bragte dem en særlig afskygge af det kristne, en latiniseret kristendom, som vi har måttet døje med lige siden. Gelwane kommer således i mine ører ind som et magisk mantra, fordi, der netop på den side af stenen, hvor Danmarks såkaldte 'dåbsattest' står skrevet, NEMLIG burde have stået et budskab, der svarer til budskabet i den keltiske opfattelse af kristusvæsenet, et budskab, der også ville have svaret til stenens andet og grundlæggende meget mere sandru udtryk.

Die Sonne tönt nach alter Weise In Brudersphären Wettgesang, Und ihre vorgeschriebne Reise Vollendet sie mit Donnergang. Ihr Anblick gibt den Engeln Stärke, Wenn keiner sie ergründen mag; Die unbegreiflich hohen Werke Sind herrlich wie am ersten Tag. Und schnell und unbegreiflich schnelle Dreht sich umher der Erde Pracht; Es wechselt Paradieseshelle Mit tiefer, schauervoller Nacht; Es schäumt das Meer in breiten Flüssen Am tiefen Grund der Felsen auf, Und Fels und Meer wird fortgerissen In ewig-schnellem Sphärenlauf Und Stürme brausen um die Wette Vom Meer aufs Land, vom Land aufs Meer, und bilden wütend eine Kette Der tiefsten Wirkung ringsumher. Da flammt ein blitzendes Verheeren dem Pfade vor des Donnerschlags; Doch deine Boten, Herr, verehren Das sanfte Wandeln deines Tags. Der Anblick gibt den Engeln Stärke, Da keiner dich ergründen mag, Und alle deine hohen Werke Sind herrlich wie am ersten Tag. GOETHE, Faust I, Prolog im Himmel

Undren er bedre end aha-oplevelse derudover er jeg forelsket i det selvynglende digt. [ [ [ [ [ [ [

Myten babber materialefidusen. {} }{ {} }{ {} {} { {} {} }{

Skal til forældremøde. Har du fået brevet, jeg sendte i søndags? Åh, jeg har også været så fucking træt til fyraften. Livet er en løgtærte i top! Selv tak kære rod --- det var et kanon godt møde. Sov godt engle super. Jeg har aflyst turen. Men har fået chokolade af banken. Ja den. Vi sidder og ser Krumme. Du er velkommen. Det er vildt flot! Tillykke! Yes! Godt. Men jeg tager jo lige ud, og slår græs først. Jeg tænker på at cykle ud i haven i morgen eftermiddag; hvordan passer det? Godt, og hvad så med i dag, jeg har fået nogle penge, og har tænkt mig at handle ind; skriv hvis der er noget, du kommer i tanke om, at jeg skal have med. Ok, hvornår er I hjemme sådan cirka? Ok, jeg tror, jeg så vores Pilmark; han gik og sang og klappede i hænderne. I.ø. har strømerne anholdt en for brandene. Raus ja, hold kæft de har på alle planer ageret bad, og nu skal de hjem i bad. Jaa, hep hep hep! Blød indeni. Det er lige det, som at der bliver gjort. Jeg glæder mig. Ja, hjertet er i alle retninger en seismograf. Det skulle være evt. tilbehør til suppe og smør. Jamen, det er bare, hvis du vil have blødt, hvidt brød - ellers har vi jo Heksekostbrød. OPLØST OBJEKT - Genial betegnelse! & takker for linjerne! Barns første sygedag her. Flot sunny ellers. Tak. Er du i ilden? Og hvad sker der med det opløste objekt? Nå, ja det ved jeg nok alt om. Hvad kan jeg gøre?

i år bliver alting en tone højere hvert sekund hæver et bogstav. {} 6+ { {[ {} {}{} { {}

Den lille flap med logo bliver lige akkurat vendt opad for børnenes skyld - som et par ører, der stikker ud, når Gelwane høfligt som et dyr nærmer sig årsforbrændingen. Øjnene meget dybere nede - registrerer i den forbindelse det døve nå, fuglene opfandt i 1076'ernes velmagtsdage, da alle læber fablede om tørv, der kedeligt trillede afsted. Der er iøvrigt en sjov forbundethed mellem den højtidelighed, hvormed de langsomt blev møvet på plads - og den måde Gelwane tydeligt fremmaner mareridtsforbudene, og dermed ophæver den glemsel, der ellers ville have overskygget den nærmeste langemands finger. }{ }{ {} }{ {} {} {} }{ {}

Svajer svejfer underbukserne lyner møgbunken. {} ]{ {} {} }[ {}

Jeg er så meget mere feminist end min kone at min datter er begyndt at kalde mig Lebbe-Ludvig. ]{ { {} {} {}

Alting falder til ro natten bliver nat og dagen får kongekrone på de tidligere så lysfyldte slør har samlet sig om kimenes kim sol og måne bytter plads og stråler eller skinner fra hinandens steder inde fra jorden og ude fra idéen om et livskraftigt fællesskab i menneskenes verden. ]] [} {} [} [} }[{ {}]] ]{[ {

Du finder selv den bedste måde at være levende på, det har du den fulde biologiske ret til! Perifert og ude fra set - kan jeg ikke se, hvorfor to mennesker ikke skulle være sammen, men mangel på smerte er ikke en optimal årsag, synes jeg potentialet kan hæves, det er registreringen af den opståede smerte en bevidning om smerten er udtryk for at en hæmning eller et traume af en eller anden art bliver berørt eller aktiveret, derfor vidner smerten om det potentiale, der ligger i at overstige hæmning eller at forløse traume. ja man kunne spørge: hvor fri er den smertefri tilstand smerterne kysser hinanden. Men du må fodre de tiltrukne dæmoner med fint forstøvet dæmonvand! Dæmoner er lige så meget og lige så lidt ens som dråberne i havet er ens. Det paradoksale er, at imens de spiser af dit traume, bliver der kun mere af det, derfor må du fodre dem med noget andet, nemlig fint forstøvet dæmonvand. At frelse dæmonerne er mere, end nogen endnu har kunnet. Din personlige dobbeltgænger er bundet til dig, og kan kun udfries, når du udfries. At sætte sig høje mål i livet, er godt, forsåvidt at det ikke forhindre én i at nå de knapt så høje mål. Du kan nok næppe, uden gennem nogen højere instans, frelse dine eller nogen andens dæmoner, men du kan mindske deres interesse i at ernære sig af dine ømme punkter ved at stille et alternativ op for dem, altså en tolerance, hvor du beskytter dig selv, og hygiejnisk sørger for, at de ikke går sultne i din seng. Ja, beskytter man dem ikke ved at vise dem den naturlige helsegivende grænse mellem dæmon- og menneskerige? Ihvertfald er der visse typer der henter næring fra en kærlig hånd strakt ud mod mule, snude, tryne. Vandet kommer kun ind i huset, når det ikke er tæt - eller når man selv har fået det der ind. f.eks. fordi man var tørstig. Jo ethvert barn ved at huset er en krop som jeg bor i. Ikke bare Peter var fisker, det er et gennemgående træk, det er også et overordnet træk idet perioden ligger som overgangen fra vædderens til fiskenes kulturperiode, fra Abrahamslægtens ofringer af lammet til den altruistiske bespisning med fisk og brød. Når et barn tegner et hus, kan du aflæse, hvordan det barn befinder sig i sin krop, for kroppen er et hus, barnet bor i. Abraham havde en patriarkalsk rolle og hans begravelse gik ikke stille af, som den står beskrevet i gamle udgaver. Men Peter var jo den nye tids tvivler - fiskene - at tingene går i to ofte modsatrettede retninger.

Han er ikke helt klar over, hvilke lag han har fat i; det er derfor, han kan gøre det. Ja hæ, han er måske drengen der ikke kender til ærefrygt endnu. Han kæmper så hårdt imod muhammedanismen, måske fordi han ikke kender roden af sin egen tro, som han ganske vist fraskriver sig, men i virkelig nød alligevel, som dyret i et skrig, påkalder sig. Det er det fundamentale vidnesbyrd. Men smertefuldt. Ja som den laveste form for bøn. [}

I tilfældet Piberenserjesus, en fortløbende figur som en årligt tilbagevendende begivenhed udført af kunstneren Uwe Max Jensen, er jeg tilbøjelig til at give piberenserskepticismens fortalere ret; men netop derfor skal kunstneren måske holde fast i materialevalget og i sin strategi, og det gør han jo så sikkert også uanset. Egentlig er valget af så pjevset et materiale, noget man bruger til at rense piber med (fredspiber evt. men ikke orgelpiber), vel at betragte som en kultur- og kristendomskritik - kunstneren bag værket må jo mene, at kristendommen tager sig tynd og pjevset ud (især sat op mod de andre store krigs- eller på anden måde deterministiske religioner).

{]

{

[}

{]

Man kan spørge om kunstneren gør sig sine materialevalg for at mime drengen i Kejserens Nye Klær - eller - for at punktere myten om kunstneren som én, der tænker dybt over tingene - eller - fordi nød lærer nøgen kvinde at spinde - eller - fordi han er ligeglad, hvad folk lægger i hans materialevalg, og at han iøvrigt mener idéen er så god og originalforlægget så godt, at den eller det bærer så rigeligt i sig selv? Men nu kan materialevalget jo også have økonomiske årsager, og da er det helt sikkert en prisværdig holdning at ville spare staten for den store udgift det sikkert ellers ville være at bringe Thorsens originale kristustissemand frem i lyset ;-) Men går Max Jensen og Thorsen overhovedet videre end at spejle en version af kristendommen, som et kedeligt udmagret gespenst, Jesus med pegepindspik; denne vægring ved at give manden kød på kroppen og kæppen - kan den ses som andet end en vrangvillig spejling af et fænomen ingen egentlig rigtigt tror på? Det man kunne kalde en tynd kop pik. Derudover indskriver piberenserkunstneren jo det fortløbende men forgængelige værk i en kabbalistisk tradition for talmagi - idet han for hver værkversion øger antallet af piberensere med SEKS (først - sidste år - seks piberensere, i år tolv, og det er bebudet, at han til næste år vil vende tilbage med en fuldfed figur lavet ud af hele atten piberensere!); dette er ikke bare en plat kommentar til motivets centrale lem, men jo også når værkforøgelsens tre første stadier sættes sammen, viser sig at danne det der i Johannes-Åbenbaringen kaldes Dyrets Tal. ! Ja ! Max Jensen bevæger sig ind i en zone, hvor betydninger læses lodret som Jesu frugtgivende lænd!

idéen er en del af systemet ligesom din vrangvillighed derfor går du ind i åbnede døre. {} {} }{ }{ { [ [{ {}

25 duer flyver hvorhen. Du er 27 nu. At stå med et nital i denne duevrimmel, hvilket langsomt bankende slag stemte vi os her ind i, og hvad blev der af den kreative krage, der just lettede fjerhammen fra ydmygt anker. Ja lede over hele stjernen, broderblod som bortgravede bjerge. Du skal helst ikke smide Forfatteren ud. Svedigt. Yes. Var blomsterne friske nok? Lækkert papir ankommet med den gode skrift. Yes. Superhelte i det hele taget? Kofods fjerde har du læst den? Klar cool opstrammer, ein gesunder brief! Gode tanker nach sommerhaus her fra vores udflugtsmål. Arh, først om små to måneder. Hvad skyldes din lykke? Guten morgen chef! Du bist ein glüchlicker man. Rasmus Graff er alfabetets Robin Hood. Han tager af digtrigdommen, hakker den i stumper; rager fra alfabetets overskudslager, og deler gavmildt bogstaverne ud til dannelse af den menneskeskulptur, der, når alle disse bogstaver på én gang udtales, opstår. Masserne er tilstede som mulig idé i hans derekonstruktive, defragmenterede kalejdoskopsprogsprogresion. Det ville være en bedrift, omend en noget mere prosaisk - at gå fra manieret rutine til ærlighed. Har fanget børsteorm og samlet små vandskurede pinde. Jeg er godt tilfreds med næsten strandfred i sindet. Men Bayern tabte til Indern. Vi var ved stranden. Men hørte det efterfølgende. Ok. Godt. Ja. Ja. Ja, det gør det; vi har mødt Robin Hood og hans gæve svende + Lady Marion og Prins John. Og så har vi dekonstrueret legehus i Kalevala. Ja, nemlig. Jeg var allerede registreret. Har taget barnevognen ind.

Ja, ja vi lever i et smørhul, der er mindre end alle de små røvhuller, pavens kardinaler til sammen har pulet.

}{ }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Husk at rose dem deres brilliante robusthed at det ikke blir øje for træ. }{ }{ }{ }[{ {} }{ }{ }{

Det er helt sikkert en stor bedrift at gå fra manieret rutine til ærlighed - balancerende mellem Dam og Burroughs. {} [} {} {} }[ {} }[ [} }[ [} }[ [} [}

Pointen er vel egentlig 'bare', at I væmmes ved billedet, og ikke ønsker at have det liggende frit fremme (og det forstår jeg så godt, for det vil jeg heller ikke selv). Der er altså for forskellige mennesker visse grænser for, hvad de ønsker afbilledet. Er det så noget, der skal lovgives om? (Alle vi der ikke bryder os om nekrofile billeder - skal vi kræve skidtet forbudt?) Nej, det mener jeg ikke. Jeg er modstander af sådanne billedforbud - ikke mindst når der er tale om tegnede eller malede billeder. Men jeg synes godt man kan have en vis forståelse for den væmmelse, man kan have ved et billedmotiv, også når man ikke selv har del i væmmelsen. Det er jo så et spørgsmål om takt og tone og de givne omstændigheder, i hvor høj grad eller om overhovedet - man vælger at udvise respekt over for de andres/den andens væmmelse.Kunne man iøvrigt tænke sig nekrofile billedmotiver, man ikke ville væmmes over på samme tydelige måde. Ja! Der findes prærafaeliske malerier, hvor måden motivet er malet, løfter motivet ud af dets karske (men jo meget mere seksuelttilslørede) bælg, på en sådan måde, at det næsten bliver en æggende nydelse at beskue et sådant, ihvertfald for mit vedkommende. Bemærk venligst, at der er deltagere, som i en anden sammenhæng, ikke ser sig for fine til at grave døde grise ned i eller hælde gylle ud over de der og her åbenbart så forhadte muslimers grundstensplan for en evt. kommende moské. Det stemmer ikke. Ja, ved nu ikke hvor meget medisteren der står egentlig. Her til lands er fænomener som nazisme, rockerbander, terrorlovgivning og tyvebander også årsag til at der er ting man bør overveje at udtale sig om i offentlig sammenhæng Ok, så du har fokus på verdenreligioner. Og yderligere indskrænker du termen til 'de der bekender sig for fred'. Jeg troede du bragte emnet ytringsfrihed i almindelighed på bane, sorry. Naturligvis er det en selvfølgelig pointe, det er længe siden Dave Allen indførte sådant, og nu er det vel bare blevet en gammel traver, som jeg egentlig ikke længere finder ustyrligt morsom i den forstand at jeg ligger flad i latterkramper, så nej, jeg gør ikke så meget i den boldgade, og af de ovennævnte personer eller fænomener, er det vel nok kun paven jeg kunne finde på at sige noget hovedrystende spydigt om. Men humor er jo altid - for mig ihvertfald - noget der afgøres af situationen, og pointen er derhen jo da også rigtig nok, at det her blandt os er forholdsvis omkostningsfrit at lave grin med de nævnte fænomener. Men det har også taget sin tid. Derfor er provokatøre jo også på sin plads. Omend provakatøren altid kan spørge om det ikke er han eller hun, der gør det naturlige, imens de andre bare lader sig provokere, fordi de har viklet sig ind i nogle sære rutiner.

Den danske militære fagforening har gode erfaringer med at bistå soldater. Veteranhjemmet er åbent 365 dage om året. Nogle slår sig på flasken, mens andre går til en kone eller kæreste.

Lars Graff Nielsen er en pensioneret stedfortræder fra Majbølle stift i Los Angeles, som blev arresteret i en duel på åben mark. Lars Graff Nielsen blev selv dræbt af soldater. Med sår på psyken bliver mange af de andre danske soldater netop en af de vigtigste slagmarker i verden.

}{}{ }{ }{ }{}{}[{ }{ }[ }{

... men hvorfor skulle teksten her lide under din agorafobi. }{ }{ 8 [ [ [ [ [ }{ }{[ }{' [

Papirharen hører grundplanet løfte sit helbred op gennem kloden. Tvillingetigrene har spist af luftkastellet i et lykkeligt lemniskat. Men ingen ved i skrivende stund hvordan saltet mister sin krop. }{ }{ }{ }{[ ]{ }{}{ }{ }[

En overdådighed af blomster kalder bierne til det gælder om at finde plads i en drøm hvor honning kan ske. }[ }[ }{ }{ }[ }[

"It is not until his supply is cut off that he realizes what junk means to him" }{ }{ }{}{ }{ }{ }{[ []} }[ }[{'}[{ }][

Uwe Max Jensen sætter piberenseren i Jens Jørgen Thorsens fodspor via en opfølger til Jesus med erigeret lem. Stedet er Holsterbro. Som en anden Sherlocks Holmes stikker han ikke piben ind. Det er nemlig Piberenser-Jesus version 2, der er tale om. Men Uwe Max kunne også have valgt at lave den korsfæstede i afbarket juletræ. Det har nemlig den effekt, at den afbarkede gren i tørt vejr stritter opad, mens den i vådt og klamt vejr smiddiggøres og bliver slap. Det før nævnte materialevalg ville jo også nb! i den grad underbygge værkskategorien med en ekstra bogstavelig dimension, da juletræet jo skaber en dirkete forbindelse til den i værket portrætterede martyrfigur.

{} [} [}

Trækker træer gennem endnu et dryp. { }{[ }{[} {[ }{ }{ }{ }{ }{ }{ } }{ } }{

Er det virkelig en solsort der sidder dér, og tager kvælertag på så brutal en hilsen. }{ [ }{ }{ }[ 7 }[ [} }[ }[{ }[ }[{

Det er kun fra en meget snæver vinkel det ser ud til de går i takt fra alle andre vinkler blir det tydeligt de har rystesyge og ved ikke hvilken vej tiden går. } {[ [ [] [{ {} }{' {} {} {} {} }{ }{ {} }{ }{

Dén tredjedagsbrandert føjer landminer til fuglenes kløer. {}[ {}] }{ }{ }}{ }{[ }{ }{ }{ }{ {}