DEER HUNTER

 

     Te Te Te Te Te Te Te Te Te 

     Te Te Te Te Te Te Te Te Te 

     T T T T      r     T T T T 

     T T T T    Bang    T T T T 

     T T T T      r     T T T T 

     Ti Ti Ti Ti Ti Ti Ti TI Ti 

     Ti Ti Ti Ti Ti Ti Ti Ti Ti

 

Armenske perlehyacinter

 

De armenske perlehyacinter er mit hellige rum 

mellem misforståede ruiner og folkeslags forsvinden 

overvintret i statsløs stat 

under forpuppede faner 

er de månekuber i uskyldig forvandling 

den almægtiges hellige råb ringer i ørerne 

maler et indsyn afgrundsblå 

udenfor står de med stille klokker 

månen har deres tilfangetagne lys 

i sin hule hånd 

de armenske perlehyacinter i mit hellige rum. 

 

Francis Bacon møder antroposofien og kaster et vinglas

 

 

Francis Bacon møder antroposofien og kaster et vinglas over venstre skulder ind i en blå himmel af russisk scilla og hvide birke.

 

Pumpestationen vælger sin eneste udvej for en uddød tønde lys.

 

Talkumsæd tåler dine gæller som biblioteks udlån.

Zittauerløg udvider synsfeltet med fnug ind i løvfald.

 

Fans giver lyset sin fane

analogt med giraffernes overdrevne goblefinte

som noget kratluskerne rutsjer ned fra tårnet.

 

Tål sækken og tal til ålens liv

som det fortsætter ud over saksen

fortæl lyset om påfuglen

tal og se hugormen spærre gabet op

så lyset sender sit brus af sæbevioler.

 

Drone-kursus som alibi og kattelem

 

En soldat lærer vel det samme af et militært drone-kursus afholdt i Danmark som hvis det blev holdt uden for Danmark. Så hvad er forskellen på at afholde et sådant kursus i Danmark i forhold til, at det bliver afholdt i Ukraine. Forskellen er - at i Ukraine kan danske soldater risikere at blive slået ihjel, fordi de i deres egenskab af at være danske soldater (hvor ubevæbnede de så end måtte være) træder ind på en kampplads udenfor NATO terræn og uden noget som helst FN-mandat. 

Så hvad er logisk set formålet med at sende danske soldater til Ukraine. Det er, at de kan blive slået ihjel. Hvorfor er "vi" interesseret i, at danske soldater bliver slået ihjel? Hvorfor ligger vores største interesse ikke i den højeste form for sikkerhed for danske soldater? Det må jo igen logisk set være - fordi "vi" skal bruge de danske soldaters død til et formål. Hvad kunne dette formål vel være - andet end at tjene som alibi for at kunne påberåbe sig en 'uretfærdigt begået ugerning', som der skal tages aktion på. Hvis denne logik ligger bag - så er drone-kurset en kattelem for at sluse danske soldater helt op til fronten - som dumhedens fortrop for et EU i fuld oprustningsekstace. 

-----

“Forward, the Light Brigade!”

Was there a man dismayed?

Not though the soldier knew

   Someone had blundered.

   Theirs not to make reply,

   Theirs not to reason why,

   Theirs but to do and die.

   Into the valley of Death

   Rode the six hundred.

 

Alfred Lord Tennyson : The Charge of the Light Brigade

Landskabet starter med skyerne

 

Landskabet starter med skyerne

dunkle skygger gider ikke tænde

de dunvåde kirkers gydemåneder

mund åbner spurvemånens fuga

vaser knuger tusinde måger

landskabet starter med skyerne

vådt mos skjuler hvide kranier

smertedage plusser fuglenes reder

muldvarpeskud maler tusmørket

opsvulmede poser sover mellem tremmer

landskabet starter med skyerne

vandgransgrene svæver over bækken. 

 

Kristus & Arvesynden

 

Vi må selv tage ansvar; der i ligger den alt overskyggende vigtighed i at fjerne begrebet 'fjende' fra sin bevidsthed, for det såkaldt onde er forbundet med det enkelte menneskes 'jeg'.

Når der tales om 'at Jesus Kristus led for vores synders skyld', så betyder det ikke, at han har taget de enkelte menneskers fortidige synder bort eller at han påtager sig de fremtidige. Det betyder, som jeg opfatter det, at Jesus Kristus løftede den fællesmenneskelige synd bort, som på daværende tidspunkt havde hobet sig op. Det enkelte menneskes skæbne fratog han ikke nogen, naturligvis ikke. Men det mørke, som havde tårnet sig op, lyste han op og gav dermed den samlede menneskehed en fortsat mulighed for at udvikle sig videre. Det havde menneskeheden ikke kunnet ellers. Så de, der venter på en såkaldt 'frelser', venter på noget, som allerede er indtruffet. Jesus vender ikke tilbage, men Jesus Kristus er her allerede og har forbundet sig med jordklodevæsenet.

Når den handling, Martinus betoner aller mest, er bøn; så betyder det, at bønnen er en vigtig og brugbar nøgle ind til den Kristus (og dermed Guddommen), som er allestedsnærværende. Jeg kan ikke frelses fra virkningerne af mine handlinger, men gennem bøn kan jeg holde en kanal åben og ad den vej få hjælp, så jeg kan erkende, hvilke handlinger er de rigtige at gøre for at rette op på tidligere handlinger. Forsynet vil jo ikke fratage mig den udviklingsmulighed, der kan bevirke, at jeg holder op med at dømme andre ud fra ren ureflekteret viljesimpuls.

 

Sammenbragte brud

 

Pæle af knuste måger 

rydninger holdt i en skov 

mennesker som ligger og sover 

inde i den hede ovn. 

Biografer i plukveens vase 

hovedløse kastet i mose 

væltede huses smattede klase 

floder druknet i pose. 

Skæve skyggers knopskydende dage 

mørkets vanvittige pokerface 

de fødendes smertefulde klage 

det stjålne livs worst case. 

 

Violdubleant

 

Giv mig mågernes udrykning 

eller sælg mig din hals 

alle dine ukuelige berøringer 

lys opdaget i glimt

parat i øjets krog 

sådan kommer din forkølede halvdel. 

Grøde råder 

for alle tæer er nu i 

fra badebroen 

fugle vugger på vandet 

hvilken gave at tælle 

hjemveens himmel. 

Denne målløse stirren 

på skyggernes knagen

hvem er det der hugger 

den sivende lykke 

at tælle endnu engang 

blot for at få en kæreste at snave. 

Åh, frugterne fryser så højtideligt 

sådan eller sådan skal du være 

syng som en fugl 

givet din glans 

blandt mennesker 

selv dine spøgelser vil lyse. 

 

Som et bogmærke i din roman

 

Selvom de mange breve gav pote 

snød de for en pose lys og en blakket maske 

intet frimærke var kontrakt nok 

problemer voksede da solen gik i sin fælde 

voksede som peber og grise 

voksede ud af poser fulde af birkeporesvampe 

rækker af vokslys forberedte 

den endelige afsked 

jeg så skyggen af ikke at skilles fra dig 

floder dybe nok til at tystne 

de sidste dages skred 

som et bogmærke i din roman 

gled jeg ind i glemslen 

dypkogte kirker steg fra mosen 

og imens sæbedomkirker kastede perler 

dyppede et kys sit lys udpeget 

af en maskeret klovn 

dyppedes kødet i et kys af sæbe 

gled salighedens skær end som måge gennem luften 

var målet blevet skygge og sad på knæ 

i sin afgrundsfulde kirke.  

 

 

I en tilstand af gentagen afgrund

 

Rækken af hove

rækker ud efter hovenes farveløse mørke

antænder hævnens violiner for dødens gram

toneverdenen veksler hæslighedens mæcen

afbrydelser er normen 

i en tilstand af gentagen afgrund

fylder døgnet velværet med skam

tæernes vemod filmer

forhippet på at rydde læsetimen

dit sidste kys

med en blank skærm

af læbernes elastiske brud. 

 

 

Uhørt

 

Næsen løb som en vekselmaskine

den led af drænet mugskind.

Du husker den forgældede by

sønner fik deres vederlag fra tørvemål

så hvem tilfaldt bægerets dråbe?

 

Derfor endte byen under sine egne dæksler

såre simpelt byen åndede byen ud dyngvåd, bare sådan.

 

En dag forsvandt byen som et en knust æg dag

ingen løftede dækslerne,  vårhøsten snorksov.

Byens hæse lån sås drænet, hele omkredsen lå lammet.

Kun plottet løftede mågerne, forfrossent råbte skred jeg

på maven ned i den sunkne stad. Skred!

 

Men det jeg flygtede fra udgød hoveder ryddet fri

af brokker, hvor i skæg sad fast. Æg gravet fri i byens

zoologiske have og 

alderdomshjemmet tørlagt som alle gader

nu bare oversvømmet.

Jeg læste derfor alle de efterlyste navne

som var de åkander uden synlige blomster

kom jeg for tæt på et æg

skyndte jeg mig at dække det til

så det ikke skulle fryse.

 

Ved et tyndt tilfælde byporten gjorde jeg

et sært fund

netop gravet fri

en ihukommende, slæbende lyd

byen løsnede mange på lignende vis.

 

Højlydt tilbød vissent løv mig at erindrede højlydt

en fugls sang

og derfor og kun derfor syntes

noget

at stå åbent

næb for næb lukkedes

i uhørt lyd.

 

 

 

Gjort

 

 

En dag gjort så velgørende

jeg gravede en slutning på mit plot

valgte en skive så tynd

fik i søvne at vide om de elve dyners mur.

 

Men hvordan? Tilfældet efterlod mig

slutningens skygge

en æske som blev lagt til dyngen af Åh, min Gud!

Dét løftede vovehalsens ganefryd ud af sin gæld.

 

Jeg gravede fosfor 

   som et dydsmønster graver ældrebyrde

trak kager op af dåsen for at prøve lykken

den usunde fejl som faldt gennem hud

var et frønnet og gruopvækkende åg af tåge.

 

Skakbrættet ryddet for smart-ass

hovedet ryddet for murbrokker

gravede myggestøv fri af loftstæppets frygt

mit tynde enkeslør af græs 

     stod skærmet for mit andet selv.

 

Jeg skreg bedøvet mine illusioner

lavmælt frelst for frelserkåbe

et æg steg fra min pande

kun for at jævne de kommende skrig.

 

 

 

 

 

For at mindske et flyttelæs

 

Ved den mindste bevægelses zen 

tager du handskerne af vulkanens indre 

for den gamle gaves æg 

tygger du solens gengangerfjæs 

skubber du dine gådeløft 

op over den lyserøde måne 

halvelve står du ved afgrunden 

du har trukket et flygel gennem min mave 

det varmede som et bål 

hvert pust var allerede tiltrængt 

rullende salsa i stedet for tragik 

kun for at være savnet som en hund 

fosser du gennem skovens søle 

døv vil stemmen søde isbjerges skred 

du har endnu engang snydt 

den tossede sol for sin nåde. 

 

Natten besøger de ensomste sjæle

 

En teskefuld eftersøgt gine 

vil tudsen give sønnen sin lykke 

lade farverne forsvinde op gennem skorstenen 

i loen falder vandfald dinglende 

fald som angår vanernes spejdende galge 

fald som hænger sukkerknaldes daglige 

skyggeshow ledet af power 

natten besøger de ensomste sjæle 

grydefrisuren under din kutte 

folder sine kompositioner ud 

guppygrammafonen på det øverste kammer 

tårnværelser bevæget af vølvernes sanser 

tårnværelser deler tvivlsomme tilværelser 

andre tårnværelser tygger på solen 

fiskehejren stirrer gennem gællernes tremmer 

i den fugtige mose med spøgelsernes sæd 

natten besøger de ensomste sjæle. 

 

at blive menneske

 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der findes en elite, der på en skæv, kunstig og overgjort måde ønsker at sløre eller fortegne menneskets naturlige udvikling af den for det pågældende menneske modsatte kønspol. At gøre den ellers naturlige retning i menneskets psykiske udvikling abnorm. At et menneske udvikler sin modsatkønnede pol er i virkeligheden noget guddommeligt. Men at fx en mand udvikler sin latente eller voksende feminine pol, betyder ikke at en sådan mand ophøre med at være maskulin. Det betyder derimod, at denne mand er ved at blive et menneske, der kan tænke, føle og handle både maskulint OG feminint alt efter behov.

Men jeg er derfor heller ikke et sekund i tvivl om, at der vitterligt er et stigende antal mennesker, der fra livets begyndelse og frem - oplever sig selv som a-kønnede. Et sådant menneske er kommet til jorden som en åndsgave. Men et sådant menneske kan opleve sig ført ind i identitetskrise, når det på den ene side møder omverdenens krav om at skulle identificere sig med en specifik kønsidentitet og det på den anden side oplever elitens mediebårne påvirkning, der tilsiger, at du med et fingerknips løser identifikations problematikken ved at lægge dig under kniven og lade lægevidenskaben og medicinalindustrien betone et fremtvunget valg.

Det er en tragedie og fører til endnu mere tragedie, at der findes et sådant massivt medieskabt pres. At vi ikke forstår, at menneskets dobbeltpolede natur er i vækst og at det er en hel naturlig og logisk proces i menneskehedens psykiske udviklingshistorie. Der findes ikke et virvar af forskellige køn. Der findes kun to køn i menneskets psyke: Feminin og Maskulin. Men balanceforholdet mellem disse to poler skaber en stor variation af udviklingsgrader og oplevelses måder af sig selv og af andre som væsener på vej mod det at blive et rigtigt menneske.

 

Gådehals

 

Gådehals

en gusten kædes cykelrasler.

 

Gådehals

følg landevejen helt ud i pløret

æg kommer til syne fra din strube.

 

En buket i dit søgefelt

farver hele byen gul

af nød må hvert hus nøjes med strå.

 

Åh, at skue hele byen

imens hoveder drypper

gennem skrællede ganer.

 

Og hækkene rundt om hver have synger

så ækelt og fordærvet

kun lidt sne kunne forstærke hyggen.

 

Snogens gule pletter er din by

sådan fikser rammen gåderne

og fortæller sit syn.

 

Fordi fanerne folder sig ud

daler der æg over byen

den våde forstads uundgåelige forårsnue

 

strækker sine halse

op gennem reden

og skriger.

 

 

 

 

 

 

 

Ydmygelsernes april

 

Kys udstrækker mit osmosegen 

kommer lige så fiffig som fuglenes 

lys og hæver noderne op af sit hav 

kirkeorglernes brus fra bunden 

gravene er fuglereder 

lyset løfter op af en afgrund 

biografens gustne tåge bevæger filmen 

posernes pose fuld af fugle og ålegræs 

skråsikkerheden kværner menneskebivuakker 

jeg klarer ikke flere ydmygelser i april 

ikke flere kufferter i juli 

kirkernes kirke fuld af lys og spådomsskyer 

chatollets sufflør i trædemøllens zoodiakskuffe 

skygger er tusinde ansigter 

en skyld viklet ind i sit trawl 

pæle suget fast som kystens gebis 

powernæsen giver mig tusmørkets husløg 

noget har fanget et lys i dit råd 

poser fulde af ydmygelser 

driver vel næppe tættere 

tusinde og én nats flyvende tæppe. 

 

Parat til at genhøre den ryddede skov

 

Parat til at genhøre den ryddede skov 

tålmodigt putte begyndelsen af et skrig 

ind under sædet uden at bryde en eneste regel 

solen deler sin rige rang 

med læspende måger 

lysvæld valgt fremfor synd 

træernes kroner er den eneste valuta 

som betaler sig på alle sprog 

vi rejser for blændede ruder 

gyldent vand stiger gennem gæller  

nedkølet af masserne 

væver vingeguld fra hæse halse 

dig sammen med det sagte pust 

og får dig til at sove med bukserne på 

kufferter fanget af sol opgiver revolverens hjerne 

hør hvor snildt hoveder ruller! 

 

Bryllupsscenarie

 

Vi skal ikke nødvendigvis tale om alle med storhedsvanvid; men følg pengene tilbage ind i den enes store vanvid, som allerede for længe siden er navngivet. Jordkloden er et levende væsen og inderst inde i dets kerne gløder dets oprindelse med en tynd men for menneskene mange kilometer skal af ondskab, som billedligt talt vil krakelere som et lag af tørret ler uden på en heliumballon, der sprænges, når tiden kommer. Og tiden kommer nu, vær helt rolige med det. Hav fred i hjertet. Hav ingen frygt. Vi jer til brudgommen som trækker sit slips i striber over kloden!

Elevatoren kører i øjeblikket ned gennem atmosfæren over arktisk med en hærskare af brudesvende.

 

Gennem nåleøjet

 

Vil de søde fregner 

give åkanderne kunstigt åndedræt 

er vi de døde 

under runde blade 

som knapt nok findes 

kan alle vores kys 

samles i nøkkerosens skønhed 

hvem af os bærer så 

mere end en potte lys 

ligger røllikerne virkeligt på lur 

for at undertrykke hvert nøgne bjæf 

om nogen får syet et mærkat på sin hud 

holder nulpunktet så 

sin overdrevne gemini femkamp 

se mågen trækker forpulet i sin hætte 

renser lysets ledetråd 

ånderne står virkeligt i kø 

for at puffe fødslen i gang 

havet kan jo ikke negligeres 

lys ikke fjernes af den døve ufødte støj 

et pund kopier bedøver 

men lys befrier 

og nu

kommer du til verden 

trods alt. 

 

:::

 

Sidder stille i min vinterhave

med mirabelleblomster foldet ud i sne

hvor barnepigen hun har lukket karrydøren

og solen stikker snablen gennem hvert et rygte

tilrøget taler krydderiets tal

horder lirer sørgebirkens lunde

et kalmuskys blandt bulmeurt og morbærdræn

det smager nok af lakmussøvn

det glade vanvid cirkulerer

i krammekilometervis

fra cølibatet hvisker opstand nyforelsket

hæld mere kul på dansehallen

det slutter ikke før jeg elsker

mirabelleblomster foldet ud i sne.

 

Tyst passage

Omklædningsrummet sprænges 

tyveverdenen spreder svaner ud 

tæller såler op 

og bliver selv 

stædigt lys, forbigået drypvis. 

Lysets lunger bevæger sig rytmisk 

og langsomt 

gamle følelser er næppe 

født som en del af løsningen 

men runger stadig i dagens minder 

som et hæst udeblevet skrig. 

 

:::

 

Kombucha smager 

mildt på aftenens komme 

standset i sin vals. 

 

:::

 

Terrassens smalltalk 

forhøjer skyernes låg 

med sagte opkog. 

 

:::

 

Sol over tagryg 

hasselbuskens rakkelregn 

besat i april. 

 

:::

 

I landdreven hval 

alt for stor julegave 

uden for sæson. 

 

:::

 

Udsøgt og ødsel 

den bortløbende kilde 

helt uden tøjler. 

 

:::

Sagte høstmåne 

skæret synes at falde 

tømt for vægens lys. 

  

:::

Ude i tågen 

optæller lysets kegle 

kilometersten. 

  

Kvabso

 

Bonga bærdeflop 

pidåzgar obrigadao

obrigadail ulsa rektagon

drubsefel dalbart

ræbegurb rapteman roftslæn

gulga gnissem grobleklispal 

glubs gråslasker kalenkaika. 

Ikor!  Opak!  Ejlan!

Kiztymok knubwok katjumsi 

felderup schaknogpufli schistplak 

schuwelpap hupimektys. 

 

 

Ske

 

Skeer føder svaner 

som klinisk taler 

om at føde 

skeer. 

Glædens glød 

deler regnestykket 

med 

de uvelkomne mennesker. 

De ufrugtbare 

er mange nok 

og de blænder. 

Lyset fra en 

teskefuld sne 

måler 

hvordan de 

som måger 

kommer myldrende. 

Sneen vælger sneen 

og forskubber sig 

så begge ender mødes

og giver 

en teskefuld 

bevægelse 

til glæde 

for alle nyfødte 

skeer.

 

Tålmodig forårsmorgen

 

Der sidder

et blad

på en kvist

 

der sidder

faktisk rigtig mange

blade

 

på rigtig

mange kviste

de er vinterens

 

sidste gaver

til at erstatte

den manglende sne

 

et vissent blad

til at dække

de sidste tørre

 

pletter

rasler let

næsten bæver

 

i andagt

foran alt

det nye

 

som kommer.