Rækken af
hove
rækker ud
efter hovenes farveløse mørke
antænder
hævnens violiner for dødens gram
toneverdenen
veksler hæslighedens mæcen
afbrydelser er
normen
i en tilstand af gentagen afgrund
fylder
døgnet velværet med skam
tæernes
vemod filmer
forhippet på at rydde læsetimen
dit sidste kys
med en blank skærm
af læbernes elastiske brud.
No comments:
Post a Comment