Askeløvet sidder og gemmer sig
inde i de sorte knopper
som en kappe af sod
føler mælken på solen
brændende kirker
løser sig fra stemmen
som perler på en snor
åbner bøger parasoller
for slagregnens mulige komme
skælvende fosser
sorte svaner
som gløder
ned i en pose gyvler
i et mini-telt
begynder deres ode
at pakke gaver af lys ud af søvnen
imens de atter svæver gennem luften
som optrukne aluminiumspløkker.

No comments:
Post a Comment