Ved den mindste bevægelses zen
tager du handskerne af vulkanens indre
for den gamle gaves æg
tygger du solens gengangerfjæs
skubber du dine gådeløft
op over den lyserøde måne
halvelve står du ved afgrunden
du har trukket et flygel gennem min mave
det varmede som et bål
hvert pust var allerede tiltrængt
rullende salsa i stedet for tragik
kun for at være savnet som en hund
fosser du gennem skovens søle
døv vil stemmen søde isbjerges skred
du har endnu engang snydt
den tossede sol for sin nåde.
No comments:
Post a Comment