Alensom

 

Du er tidligt på vej ud af skyggen 

for at fælde alle dine tårer 

du har fået våde klæder 

dynerne er slangebundter 

og der oppe hænger månen lidt endnu 

alensom. 

Ind fra søen kommer gårsdagens syn 

selv væggene har en lussing gemt 

hvor mon du skal hen 

sov vi ikke sammen 

eller var det bare en drøm? 

Fra søen under dit vindue 

stiger disen 

for at elske månens krop 

alensom. 

Gåderullen er din hættetrøje 

en kirke fuld af snegul bakskovl 

hver en fase er pygmæ 

drejer sig i morgenbrisen

svanefødder og gulerødder 

og dyner hængt for sol

mens månen stadig gaber 

alensom. 

Hæfteklammer brugt som sål

er din gang på nåle 

hælespore får dig til at tåle 

tungt og dumpt en tågekrop 

danser med månen som sin pukkel 

alensom. 

Øjne fængsler havets skyld 

i en skylle skum 

løse ordet hvirvler et forlig 

i en farvet verden under månen 

alensom.