Uhørt

 

Næsen løb som en vekselmaskine

den led af drænet mugskind.

Du husker den forgældede by

sønner fik deres vederlag fra tørvemål

så hvem tilfaldt bægerets dråbe?

 

Derfor endte byen under sine egne dæksler

såre simpelt byen åndede byen ud dyngvåd, bare sådan.

 

En dag forsvandt byen som et en knust æg dag

ingen løftede dækslerne,  vårhøsten snorksov.

Byens hæse lån sås drænet, hele omkredsen lå lammet.

Kun plottet løftede mågerne, forfrossent råbte skred jeg

på maven ned i den sunkne stad. Skred!

 

Men det jeg flygtede fra udgød hoveder ryddet fri

af brokker, hvor i skæg sad fast. Æg gravet fri i byens

zoologiske have og 

alderdomshjemmet tørlagt som alle gader

nu bare oversvømmet.

Jeg læste derfor alle de efterlyste navne

som var de åkander uden synlige blomster

kom jeg for tæt på et æg

skyndte jeg mig at dække det til

så det ikke skulle fryse.

 

Ved et tyndt tilfælde byporten gjorde jeg

et sært fund

netop gravet fri

en ihukommende, slæbende lyd

byen løsnede mange på lignende vis.

 

Højlydt tilbød vissent løv mig at erindrede højlydt

en fugls sang

og derfor og kun derfor syntes

noget

at stå åbent

næb for næb lukkedes

i uhørt lyd.