:::

Under jordskælvet

find hver revne og sprække

bliv til vand og lyn.

  

:::

Øg gåderne

fremfor påstanden

om deres tilstedeværelse

i digtet.

  

:::

Selv nazister har stået på svenske kludetæpper.

  

:::

Skyggeskud der blomstrede i fjor

skubber bygerne helt rent af sig

fotoprocesser vender tilbage i bunter

plantefedt rømmer sig i din læsning

vage faldgruber af sæbe

mimer regnbuers skær

ord der rasper mod øjne

afklippet i hele hinkeruder

nikker nødtørftigt og fejes op

kejserbuskens bøder opfylder fygesneens savn

kløften mellem begge ører

indhenter lykkens kneb

rødspulede søstre suverænt til stede

rører nattens ende

opsvulmede sår

søger elletræernes søvn i sumpen

lige under knopsporet ses de sovende øjne. 

 

Gey wehy

 

Gey wehy refy mowah urm inga 

             saocbout crush kufolt icuge

be sysid luce

and dy ciing.

I høcgted whil hutune werhyfe i qu mo eue;

huve in pers  syfluaded

hørced to the bult woltas haman.

Ølmed.

Wrap huføsped in grey søper.

I wor haffied covgaher .

Ar fuhycrived home

tak cøme on arce.

Haoncn’t ti hued a woolon aire

and tak cøme faork sty bynørc pelee.

 

:::

Gammel dieselbil

det har sneet hele natten

firkant af sort sne. 

古いディーゼル車

 

一晩中雪が降りました

 

黒い雪の広場。

 

 

:::

Skruen i kæben

plumben forsvandt omkring den

det indre farvand.

  

:::

Kulvogne ruller

forbi den sorte rustvogn

lysende kiste.

石炭ワゴンが転がる

 

黒錆びた車を通り過ぎて

 

光る棺。

  

:::

 

Kanyleknappen

bliver trykket helt i bund

med lidt udskamning.

 

:::

Foton plasmasky

på vej over grænserne

farvebadsomsorg.

  

:::

Store øjenbryn

knækker som paraplyer

dine mandeldryp.

  

:::

Mikropartikler river sig 

i store mængder 

løs fra vindmøllevingerne; 

heldigvis forbød de 

plastik sugerør. 

 

:::

Jemand wird abgewiesen.

Die Schere ist langsam und ungeduldig

Ist es langweilig, geleert zu werden?

wie ein Suppentopf voller Makkaroni

in den Abfluss geschüttet?

Frieden umarmt unsere Rabbiner

Keine Gewalt mehr in der Synagoge

Der Schlaf lässt seine Finger fließen

vereint in ausländischer Mitra

ertrunken in dem schönen Sofa

alle Tage der Woche

mit tod für liebe Sonne.

  

:::

竹がまっすぐになる

 

曲がった位置から

 

鳥が飛んできました。

Bambus retter sig

fra sin buede stilling

fuglen er fløjet.

 

 

:::

 

Rotte har lagt sig

i nyfejet trappeskakt

kun for at dø.

 

:::

 

カエルの頭の上に

鏡に映した花と一緒に落とす

ミス・キングス・クラウン。

På frøens hoved

dråbe med en spejlet blomst

frøkongens krone.

 

Over the edge

 

Over tagryggen

vindblæst blad i duens fjæs

kysser nakkefjer.

 

 

 

 

 

:::

 

Er det fordi mørket rører ved huset

at lyset tændes i det

eller husker din krop sin sidste berøring

fordi du bor indeni det hus 

             mørket har rørt ved

de sten som sidder i muren

alt hvad der er sket

rørte du ved dem

inden du trådte ind

og hørte du en lyd

som om nogen havde lagt deres ører

ind i stenenes rige

og med et sagte ekko

havde fået lyden til at lyse 

             af sig selv i din krop.

 

Det er jorden

Det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der bevæger dine fødder

og får dem til at blive på jorden

det er jorden der omfavner dig

og trækker dig til sig

det er jorden der bevæger dine fødder

det er jorden der bevæger dine fødder

først den ene og så dem begge

det er jorden der synger dig højt beskyttet

og bøjer sig for dine skosnuder, det er jorden

der er den kommende jord

det er jorden der synger dig højt beskyttet

det er jorden der synger dig højt beskyttet

foran alverdens symmetrier

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der lider psykisk med dig

hver gang et kor besynger jorden

kig op i himlen og se dine ønsker konverteret

kig op i himlen, universet lider med dig

universet lider med dig

og synker dybt ind i dit liv

det er jorden der plejer din sovende krop

det er lyset i jordens inderste indre

det er den gennemlyste jord

der er din gennemlyste krop

det er jorden der plejer din sovende krop

det er jorden der plejer din sovende krop

lysmesteren bor i jordens skød

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden for hvem alle dine leve-år

blot er et splitsekund

det er jorden som svarer dig

engang i dit næste eller næste liv

det er jorden der skriver dig

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der genskaber din gennemlyste krop.

 

 

 

AF BILENS ORMEHUL

 

 

En tegneserie ønsker sårets våben

ridset op i lak

- af bilens ormehul fx

stiger kurver fra sædets syning

bundpladen sagtner søgningen

af de tabte kapsler.

 

Ratstammen rækker over halvdelen

af de dyr, der er efterlyst

hurtigere end en høne finder korn;

de har alle hørt

at jeg har sammensyet buffeten

af vores bakspejles vinger

og ikke helmer før køletanken er fuld.

 

 

Ude af mine hænder

Synes jo også vi skal vinde

alt det vi tør

for rundt om hjørnet venter lyn

kig jer over skuldrene

alle I seje clips

jeres mor klipper jer nok

med kirketårne

her er jeg ude på den sidste skrånende flade

vover at kysse

hvirvler fra forlængst glemte kedler

jeg er din ven

den sødt forbigående

hav alle dine minder parat

jeg er ude at kysse basvioler

det er ude af mine hænder

og jeg er ude af mig selv.

  

Frederik Den Sidste

Kabinetssekretæren, der skulle sikre, at magten ikke steg en siddende statsminister eller for den sags skyld regent til hovedet, er fratrådt og stillingen vil ikke blive genbesat. Altinget har skrevet om dette og i den optik mener man fra det holds side, at dette giver mere magt til den siddende statsminister Mette Frederiksen. Læs Altingets kronik her. Kommentare fra mere marginalt hold mener, at der ligger en endnu dybere årsag til afskaffelsen af kabinetssekræterens stilling. Flemming Blichers artikel om globalisternes mål og her under den som følge af dette mål nødvendige demontering af kongemagten kan du læse her. Læs endvidere i samme åndedrag om problematikken omkring kongens fremtidige underskrift på amerikanske soldaters ageren på dansk grund her og den hermed forbundne suverænitetsafgivelse.

Aflad

Du binder en fin sløjfe om dit digt

sløjfen er den sidste sætning

der gør dit digt til mere end en fortælling

du binder et bur af smuler og striber

det nybyggede er nærmest sand lykke

en ruse til at holde rusen ud

løjerligt hvordan du gør

så sorgløst er det kommende da

kan du selv huske, hvordan du kom i kog

og kaldte fængselsstraf for frihed

violinen nikker med sin sørgerand

februar er violinens trampolin

du binder denne læsepakke

du binder dette loft

i dit sammenrullede tæppe

trappesliskens splintrende lavine

gør besøgstiden så meget til februars violiner

og søstervolumens vod af kildvæld

hvor dådyr knækkede de slanke halse

blegfis titter gennem lugen

til mallefiskens perserrulle

snabler trækker bånd et sidste nøk

blodrøde er gnomhestene

deres vorter tændt af fodens segl

her hvor du sidder model

i dit eget puppehylster

er sløjfen den sidste sætning

du binder om dit digt.

 

 

Sky

Solgråd får hoved på og affyrer sin regn

rådvild lades regnen uden bukser

en grådsalve

slår ned i kiselkassen

mine ører mærker køllerne

kime en fygesø

slag efter slag

grådknalder de efterladte bukser

det strimlede tæppe

sandkassen bytter underhylere

med svævebanen

over os

mit humørfyldte karpefang

kysser ørerne og kender deres gråd

for svævebanens snøft efter snøft

giver mig tavshedens tyste kul

sådan som grædepilen giver mig 

en æske

af de kommende dages trøstesløse suk

en æske fuld af tårer

jeg kan holde i hånden

imens du driver forbi

bukseløs foran solen.

  

:::

Vi leder efter

rav mellem tangtrevlerne

de lyser os op.

  

:::

Hepper på alle

gæs i den lange række

gyngen i blæsten.

  

:::

Drikker øl som før

i egetræets skygge

vildsvin og trøfler.

  

:::

Bag ved forhænget

ånder én gennem næsen

dug på det rå glas.

  

:::

Jeg løb som et føl

og gøede som en hund.

Pen lænset for ål.

  

:::

Rævens rødløg

har ingen sko eller klo

at løfte over hegnet.

  

:::

Tak til hvem som helst

for at redde det nye

mågestel fra puf.

  

Akvarius

Snoge svømmer i tusindtal

ind over dine mere og mere blå læber

og giver kun et blegnet frikvarter

hvor harmonikaen hoster 

sine epileptiske berøringer

af de indre kirtlers suppegryde

imens Pluto bærer

kisterne i en bølge fra krukken.

Rammerne efterlader en farvesøn 

alene på marken

før mønstrene kurer i vældige laviner

og løfter alle slimzygoters talebobler

op over oceanets damplokomotiv

og lyrens blide snudefermentering gransker

imens Pluto bærer

kisterne i en bølge fra krukken.

  

Argebelna

Blitu balköfro mollyl melcafre

laragö rebevy riolol ruptonli

nifhulsu knyssa Argebelna

caphanla föme foscarnu

sönmebfa vybawi vongipfi

harmusbu tofvolso tyletto brylla.

 

 

:::

 

フヴォイル・ムニテノム

アンロイル・モ・フォイヴレン・マンレル

より多くのことを学ぶ。

 

Fuvu~oiru munitenomu

anroiru mo foivuren manreru

yori ōku no koto o manabu.

 

 

:::

ホソ・グリホラグ

オルナス・カ・ラムノール・ゴルナス

カ・テイルズ・オホリジェ。

ホソ・グリホラグ

オルネス・カ・レムノール・ゴルネス

島として数えることができます。

Hoso gurihoragu 

orunasu ka ramunōru 

gorunasu ka teiruzu ohorije.

 

Hoso gurihoragu 

orunesu ka remunōru 

gorunesu shima to shite 

kazoeru koto ga dekimasu.

 

 

 

  

:::

Sproget er en virus fra det ydre rum

men vokalerne synges inde fra.

  

:::

Konsonanter og vokaler

kan ikke opdrages

eller forvandles

i et og samme åndedrag.

  

:::

Det er de mange

bobler fra ringen

du kysser.

  

:::

Der er sat grænser for mit savn

og du er den grænse

der gør gærdet så lavt

at kun skæbne kan

forhindre mig i at komme over

kun du er det savn jeg evigt må bære

fordi det laveste gærde

er dig vigtigere end jeg

men at nå sin grænse og indse sin skæbne

kan måske drukne savnet

og stoppe skriget tilbage

men ikke forhindre

at drages ind mod en anden skæbne

hvor savn konkretiseres

i tusindfold små og store strejf

for ethvert hjertes afsavn

synker i glemsel

når skæbnen virkelig folder

sit vingefang ud

i en uafbrudt skabelse

af sjæl og talent

og hverdagens kæde

af lykke og gråd.

  

:::

De åbne døre

lukker foråret her ind.

Rørhønen kalder.

開いたドア

春の到来を告げる。

アオバンの鳴き声。

 

  

Den ensommes død

 

Den ensomme død er ikke den ensomme hunds øjne den ensomme hunds øjne er ikke den dødes døde øjne den dødes døde øjne er ikke det liv du kendte det ensomt svømmende liv i de ensomt svømmende øjne du kendte men ikke kendte i den ensommes ensomme død det grus der faldt ud af den ensommes sidste diagnose den sidste diagnose som sluttede som et gavebånd der løsnes op og ud vælter det grus der forbinder vores hænder alle steders grus i det lille kammer vores hænder flyttede sig i og flyttede gruset i i den ensomme dødes hus.

 

Hvide Løgne

Neil Armstrong

er en alien

i månens sorte skygge.

 

  

:::

En svane stod der

i den tyste mørke skov

kongen red forbi.

  

Mos teutonicus

Stjernestøvet sidder stadig på din saks

efter at de afklippede væsensled

gled hver til sit.

  

:::

Den nøgne ahorn

rågers tyste ventesal

lytter til orme.

  

Til et maleri af Mona Larsen

 

Den blå fugleskikkelse er restriktionsvæsenet, hvor indeni rummes et menneske fastspændt og fuld af skræk. Restrikstionsvæsenet har indefrosset mennesket og er med sit kæmpe fenrisnæb på nippet til at sluge solen øverst oppe i højre hjørne, hvor udfrielsen ellers skulle finde sted. I nakken på Restrikstionsvæsenet og det indefrosne menneske ses en sort maske, hvor ud af der løber endnu mere sort. I venstre side ses en mindre fugleskikkelse uden maske. Den har åbnet sit næb og giver muligvis lyd fra sig. Den har ryggen mod Restriktionsvæsenet og vender hovedet og sit blik ind mod en orange flade, der står i kontrast til Restriktionsvæsenets fængselsblå/sorte mundering. Den orange flade - er den på vej ud eller ind i motivkredsen. Er det frihedens felt, som næsten ikke er til stede. I mellem Restriktionsvæsenet og den lavstammede, næsten pingvinlignende frihedsfugl er en tændstiksskitseret figur, der mest af alt ligner en sammenpresset passer. Det anonyme væsen som lægger sin klamme hånd på frihedsfuglen. Myndighedspersonen vi ikke kan få navngivet i alt offentlighed. 

 

Syndflod

 Pengeglæde trækkes op af halsens søsalat

imens din smukke, lave nakke

køber sig en læspekæp så kæk og fiffig

kun hvis luderhøgen insisterer med mere snak

blir der plads i nervebussen

og alle remser deres berlinermur som e-post

red os alle vores sanser, befri os

fra vores voldsomt frivillige ondskabsed

lad de syv basunsøstre træde ind i dagslys

hvem vil da længere handle bundløst

ud af rådløshed

tænderne står fra endestationen

som Minamatabugtens udløb

stor er nøglen til din rebstiges himmel

det andet omsorgsfulde chiffer

er stempelkandens ører

lov os violer nok til løkkens kreds

misfatsrevnen mimrer som en planke

træet giver bort til Noahs Ark.

 

:::

Du bærer dit skelet

som et sjældent brugt stetoskop.

  

:::

Du er altid den anden sides

stjernestøv.

  

:::

Forvekslede

havestolenes rygge

med gravsten

jorden så sort

hvor sneen før lå.

  

:::

Ordsprog er som guldfisk -

de lever af smulerne fra din hånd.

  

:::

Din læselyst begyndte ikke som et lyn.

  

:::

Har du nogensinde hørt om et svømmetag

der var hurtigere end lynet?

  

:::

Om din hukommelse fejler

er den som en pære uden fatning.

  

:::

Så snart du ønsker at købe mere karry

sørger karryen for at dufte endnu stærkere.

  

:::

Der findes minder så fjerne, at de begynder nu.

  

:::

Det nyvundne syn smigrer med forbløffelse.

  

:::

Så snart de gode tegneserier forlader mørket

hviler søvnen sine kobbersøm i solen.

  

:::

Den lave dør kan synke endnu lavere.

  

:::

Islandsk mos hjælper enhver

der hjælper sin egen urtid med at ånde.

  

:::

En døv slået hjem af din nynnen

har virkeligt nerverne uden på tøjet.

  

:::

Når lav dør uden at forgå

er det som knoglerne i din hånd.

  

:::

Satans karry drysser

imens træets safter stadig lyser dig op.

  

:::

Marginalen finder dig dø

når du hører havets bølger rulle.

  

:::

Hvis fyrreskoven er det eneste, du husker,

er vores afsked som den.

  

:::

Nogle vers er lig lørdagens B-film -

uhyggeligt komiske som den rødbedefarvede

dugdråbeverden.

 

:::

Symmetrien hamrer søm i din sejr

og er som dit åndedrags søjle.

  

:::

At høre er det bedste til at erstatte nedtur.

  

Kimære

Jeg kunne høre

at ægget talte til mig

før vandet kogte.

  

Blindspot

Lyden sendes med

raketfart gennem floden.

Geddens modhager.

  

:::

 

Det svungne gelænder lægger sig

imellem de stødende sætninger

som et ægyptisk tusindårs rige

at gå ud en stjernebestrøet nat 

                      kun iført sin stige

der hvor al tale forstummer i frostkys

at sværge dybet sit korte februarsvøb

og give sig et provenu iltrig brise

som en kejser både født og ufødt

under stjernernes myriader.

 

Fundament

Bogstaverne er

koder, stilladser og tegn

simple livsaftryk.

  

Lad dine spor forsvinde i den mørkeste sne

 

Det kurer langs de velkendte takker

kaffen registreres rende 

         hyperventileret igennem

klørfem taber minderne 

         og bliver liggende i koma

sidesøerne mærker det fosse

         kapslet inde i klodens indre

lad dine spor forsvinde i den mørkeste sne

påskeliljerne lirker sig vej 

         gennem smeltevandslinien

røgvæsener labber nok af din vinken

         fra gletsjersprækkens bund

klørfem river sig løs og skriger sit tyste hjem

byens huse skubbes af trykbølgen

         sidelæns ud i den frosne fjord

lad dine spor forsvinde i den mørkeste sne

syrepøler springer ret op i lodrette søjler

ragekniven skraber sæben foran sig

fem fulde sale tømmes for spartakusmørke

fosforiserende flynder bliver ved med at vokse

         i centrum for den mørke kreds 

             af latterfisk

syner pustes ballonblå op

lad dine skridt slides sønder

lad dine spor forsvinde i den mørkeste sne.

 

Vejen til fred

Fjern slagtehuset

og slagmarken går samme

vej ud af dit sind.

  

Efterlysning

Mette ville besøge 

de forurenede minkbjerge

- men jorden var skredet. 

Der er et åndedrag i alting

 

Der er et åndedrag i alting

et sted hvor omkring

forening og afsked går i kredsløb

om en lysende kerne

der er et åndedrag i alting

en søjle mellem liv og død

der er et åndedrag

et lys som omfavner

alting der er og ånder

et lys

mellem indånding

og udånding

der er et åndedrag i alting

et sted hvor omkring alting ånder

der er et åndedrag i alt

det er åbent for hvert svømmetag

det er brystsvømning i alle retninger

der er et åndedrag i alting

et lys alting ånder for

en søjle af ånder og lys

der er et åndedrag i alting

små dugperler der befries fra sit mos

der er et åndedrag i alting

selv i stenens gyldne evighed.

 

Transit

En kvinde nøgen

i sit fængsel hvor bomben

sprænger alt itu.

  

Porcelænsvand

 

 

Pluto skylder en

undskyldning, Vandbæreren

tabte alt vandet.

 

 

 

 

Hvilested

Hval på det lave

vand er det druknede bjerg

som kom til stranden.

  

Udlån

Mellem pladerne

fandt vi intet af Toru

Takemitsus lyd

det var den sidste plade

som den afdøde hørte.

  

Katapult

Regnfrakken kalder

på de liv, regndråberne

fanger på vejen.

  

Poetik

Stavelserne er

sig selv, når der går hul på

en haiku-engel.

'

  

Nordic waste

De spøger endnu

femten millioner mink

i voldsomt jordskred.

  

Vacuumikon

Mogensen hænger

ude i verdensrummet

og drikker sit tis.

  

Veksler

Sporfindertiden

forsvandt med smeltevandet

som skjulte gange.

 

  

Lattermusklen sidder i fingerspidsernes dvale

 

Censurmaskiner

leder mellem koderne

efter tabte ord.

 

Hamlet

 

Forgiftningens X

kronet i sit eget navn

under kraniet.

 

Swingerstation

Telefonens kvæk

når frem gennem sumpens spejl.

Futtog i øret.

  

På afveje

Gældsløs tennisbold

triller gennem kildevæld

efter himmelflugt.

 

  

Panserværnsfremstød

Kviksølvsplumberne

forsvinder en efter en.

Ruinens tysthed.

  

Labor day

Blå møder røde

medvirkende i sort/hvid

løftet om dumhed.

  

Borddækning

Gadens sne smelter

floder holder festmiddag

med kniv og gaffel.

  

Selvhjælp

Sne holdt tilbage

af sneen på tagryggen

små talebobler

finder vej gennem sprækken

knapt nok nok til en kop te.

  

Grindavik

Det er godt nok tæt på

sagde manden med hånden

på kogepladen.

 

  

Ø

Din følsomhed

er omridset

af nyt land.

  

Apotek

Min ryg er så træt

som en jernbanesvelle

fuld af arsenik.

  

Basunkinder

Vores snavsede

hverdagsklæder er omme.

Vaffeljernets segl.

 

 

Underskrift

Dampsky slynger sig

op af kummen som monster.

Kontrakt udløber.

  

Liv

Jeg har mos-arter

blødt dansende i min hånd.

De velsigner os.

  

Mani

Åbner tyk sofa

i revnen hvor mørket er

dæmringens handske.

  

Frikvarter

Sø møder måge

mørkets nocturne blomstrer

sex-fantasier.

 

  

Grønviolet graviditet

Lav får almanak

med spiralryg og lyde

kom og se skyggen!

  

Deja vu

 

Børnene taler

om jorden, som havde de

været her før.

 

Brise

Cypressen svajer

så nøjeregnende mildt

at mosset hamrer.

  

Skadedyrsbekæmpelse

Floden løber langs

affaldsbunkernes støjvold.

Dragen Katla spyr.