Tuesday 30 January 2024

Den ensommes død

 


Den ensomme død er ikke den ensomme hunds øjne den ensomme hunds øjne er ikke den dødes døde øjne den dødes døde øjne er ikke det liv du kendte det ensomt svømmende liv i de ensomt svømmende øjne du kendte men ikke kendte i den ensommes ensomme død det grus der faldt ud af den ensommes sidste diagnose den sidste diagnose som sluttede som et gavebånd der løsnes op og ud vælter det grus der forbinder vores hænder alle steders grus i det lille kammer vores hænder flyttede sig i og flyttede gruset i i den ensomme dødes hus.






 

No comments: