Løbet ruller mimende hvirvler over huden
de døve f'er vokser i læseren som voks
de sammensyede kor
savner dansen som et umuligt savn
dog kommer Arilds hjælpere med et urtidsløfte
der er røg der flyder fra søvnens myretuekedel
hvem vil fosse, hvem vil føde
i en svævende søfryd, honningduftende balsale
opstår for vores øjne.
Og for urtidsvæsenet lige før det knækker over
i to regnbuefarvede læber
vender jeg mig i søvnens myrepuppe
snegle føler luftens svømmetag
og snupper ganske langsomt banneret
det raslende måneskær skræller vores øjne
for månen skal læse bjergets lav med småt
kuffertmåneden øger kun månens løsnende svir
øjne kan kun oversættes til øjne
hvor søvnen lærer dig om slangeknuder
i en massegrav ved sindets bjerg
hører du drønet og hviler lige godt
imens sommerfugle fordamper stjernestøv
mospoter skrider næsten uhørligt
som snigende varme
gennem fjendeland med bæltekameraet slukket
og overgivelsens celler i fuld blomst.
No comments:
Post a Comment