Al arbejdsaktivitet såvel fysisk som mental vil automatisk blive registreret, og vil efter ønske kunne omsættes direkte til dækning af et hvilket som helst personligt behov; der vil derfor ikke være brug for ophobning af 'værdier', og al form for aktiehandel og spekulation vil som følge af dette derfor også være afskaffet.

den dag digteren finder sin stemme
begynder vinen allerede at gære
i druen på sin ranke.

Der vil ingen ende være på hvilke nye partikler menneskene vil kunne finde frem til; universet er uendeligt i alle retninger.

SVIN-DELEN ER SVINDELEN

                &

SVINDELEN ER SVIN-DELEN:

Det LIGNEgeR:

DET ligNeger
Det lignEGer
DET lignEGER
deT LiGneGeR
DeT lIgNegEr
dEt lIGneGeR
deT LiGnEgEr
DeT lIgNeGeR
deT liGneGer
Det lIgneGer
DEt LIgNEgER
deT LigNEgeR
DET LiGNEGER
det LigNeger
Det lIgnEgeR
deT liGnegER
DET LIGNEGER

Aha, julen projiceret ud i seksualkraft og begær ~ det må jo også være den helt rette forståelse af den bebudede fødsel af en revolutionær kraft, der ønsker at sønderknuse alle falske kærlighedsforhåbninger og søde fredelige tanker i det hele taget. Næ, at skændes om juletraditioner synes at være noget af det mest tåbelige og pubertetære, jeg kan komme i tanke om. Hvis krig er det, der skal til, for at holde et forhold 'varmt,' så har vi et godt og aktuelt billed af verdens nuværende situation. Dog er alle konflikter, som der findes en samhørig løsning på, noget der styrker; og det er vel det alle livskraftige forhold nødvendigvis må have nået til erfaring om: drift og begær er aller højest kickstarteren, men kærlighed er essensen.

SOFFUL WULVI

Sofful wulvi:

KTV

    

Jomfru i det grønne:

WAR IS THE FRIEND OF CIVILISATION. BUT THE ENEMY OF CULTURE. WHEREVER THERE IS A CIVILISATION, THE PRODUCT WILL BE AN ONGOING WAR.

FBI BERLINER

""Jeg er en bil, en Jaguar!" hylede Tinker fra toppen af trappen. "Kan I ikke høre min motor!    R-R-R-R-R-R! Kom og få en tur, Bølle!


                          ENID BLYTON : De 5 på djævleklippen

BOND

BORNEDAL

REAL BOND

MY NAME IS BOND

          REAL BOND BORNEDAL:

EBOLACOLA

EBOLACOLA: LALACE OBO: A OBLA CLEO: A LOLA OLBEC: O LOA ACBEL:  O ABELLA CAO: O  BOA CELLA:  A BLOC ALOE: LABLO CAOE: COOL BAAL E: ELAC LA BOO: CALL A OBEO: A BELLA COO: CLAB A LOO E: ELO CLAB ALO: OLBOC ALA E:  BE A LA COOL:

Store nedtur du får mig langt fra i live
altid det samme hvorfor altid det samme
sted nat efter nat 25 år af en livstid
et rov af tølper rev Eva over giv mig
et kys gudindefest gode taler tæller
det overrevne itu drone girl jeg helt
tæt på fuld af nat fuld af rummets rollsjoyce
de kan lide at give os rebbaners rebus
de lange knebler overhængt med blade og fork
kæledyrsrøsten indstillet til Deres behag
mimre-rør ~ at fare vild i dit næbs
due drifter marvspændt

du, solforkortet, forhenværende altid hvirvel
tal ikke til mig opknappet
with all closed doors
jeg dirker potevejret remser af oldtid
et fnug jeg reserverer min
datters tunge bladrer Jorn
sylfefærd trækker nys af nordlys
en række sumo-snurretoppe
albuerøde

kært men ikke festligt
gaber du killingeknuden i sækken
til mosset løfter poten sin kat
og læberne æder kul
med et snuptag
blir stalden gallopfri
så kun ugler
kan tegne lemniskat nok
til at opfylde de spor.




 

Forældremøder

ja, der er skisme mega mange af slagsen; nogle af dem er endda forårsaget af evigt kritisk-indstillede forældre; nogle gange tænker man bare ~ når nu vi har fuld tillid til, at vores børn nok skal udvikle sig - så behøver vi vel ikke at møde op i koret; men det gør vi - fordi en klasse er en helhed, og den største opgave for skolen synes nogle gange næsten at være kommunikationen med forældrene. Egentlig skal man jo som forældre vise taknemmelighed for at nogle løfter opgaven. Det mærker man i ferierne - hvor aktive og ekstra spørgelystne ens børn er; alt det som lærerne bearbejder i hverdagen, hvor trykket som regel er taget lidt af hen på den sene eftermiddag; det skal vi huske at sige tak for; en lærer, der mærker ikke bare børnenes begejstring og taknemmelighed - men også forældrenes, tror jeg alt andet lige, går lidt længere på literen.

Den, der vil påstå, at jalouxi, had, mordlyst, overvældende sorg og vanvid kun er ikke-medfødte sociale konstruktioner, kunne lige så godt påstå, at evnen til kærlighed blot er en social konstruktion. 

Sagen er naturligvis, at alt, hvad et menneske folder ud, er noget, mennesket har med sig ind i det her liv. Evner som omgivelserne ganske vist kan have en fremende eller hæmmende indvirkning på. 

Når det nyfødte barn reagerer umiddelbart på en ydre stimuli med sorg eller glæde, skyldes det genkendelsens sorg eller glæde, hvad enten denne genkendelse er kropslig eller sindbilledligt funderet - hvilket for den nyfødte udgør en absolut enhed. For som udgangspunkt kommer barnet fra en sfære af overvejende og til mange tider lyksalig glæde. Og ve den sociale konstruktion, der via sit eget sygdomsbillede har det som sit forsæt at tage denne glæde fra barnet. For noget sådan kan naturligvis lade sig gøre med større eller mindre "held".

Det meddeles fra vel tilrettelagt undervandskilde, at næste Bond-film tager sin begyndelse i den svenske skærgård:

HVORFOR ER DER INGEN NEGERE I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET?

INSTANT KARMACOW

Det er ikke nok for at undslippe sin karma bare at begynde at tale et andet sprog. Men det er en begyndelse til en eventuel forvandling. For et andet sprog indeholder en anden følelse, som kan give grundlaget for en ny måde at tænke på. Det udslagsgivende for ændring af (sin) karma er dog i sidste ende en ændring af måderne at handle på. Og forvandling vil på lang sigt ske, fordi vi altid før eller senere kommer til at mærke virkningen af vores handlinger. Dette kan for nogle synes forstemmende, og trangen til at søge lindring eller opløftelse kan derfor helt naturligt opstå; de mange vildveje en sådan trang kan føre med sig er legio; omend forklarelsen hænder - så indbefatter den nødvendigvis en realisation af den personlige karma. Men alting til sin tid naturligvis. Alle og alt i alle skal vækkes til rette tid - og helst ikke før: Sympati og antipati er følelsernes område, kærlighed derimod er en viljesakt, som inkluderer tankegennemstrømmede følelser: Evnen til kærlighed skal derfor ikke vægtes ud fra et menneskes følelsesliv alene, men ud fra den måde et menneske handler på over for sine medskabninger og omgivelser i det hele taget.

THE MOST FREE PERSON IN THE WORLD IS THE ONE WHO HAS NOTHING TO HIDE

 I do not know such a person, but he or she probably knows all about me:

I think guilt and shame is birth given, but one is just not conscious about it before later on; when new born one is more or les full awake in the present, and mostly have forgot everything else.

  yes, one can't become anything else than one allready is, and I think guilt and shame is not just limited to our physical present being, some aliens out there are reading our lines, why else should we write in this foreign language, universal is all what is, all, we are.

From the birth of our children - I of course also have experienced everything so present, one just knows the child comes from a paradise-level; that is what is present, and if all other emotions are just contructions put on to the newborn from the conciousness of the adults, then should we all never have lived here before. If one never experienced pain for instanse - then one would never learn ordinary borders or in a bigger view: resurrection power.

 I kan gå sammen ind i Tandamo, og I kan gå sammen ud af Tandamo, eller I kan gå ud af Tandamo hver for sig, og I kan gå ud af Tandamo, flere end i var. I sjældne tilfælde kommer kun den ene af Jer ud, og den anden bliver i Tandamo, og vokser sig stor i Tandamo foran sin død, og Tandamo bliver stor hinsides livet, men kun få vil vide eller se, at Tandamo kun var en gnist af et endnu større Tandamo, som døden holder skjult.






 

~

Spørgsmålet er jo netop, om et digt, når det rummer let genkendelige situationer, så også per automatik er et godt digt:




 

 I 89% af de skeletter, man kender fra stenalderen til vikingetiden, finder man ingen spor af vold og krig? Jeg vil gå så langt at sige, at det tidsrum synes at have været langt fredeligere, end hvad jeg almindeligvis går og forestiller mig?

Det blir jo nærmest et symposium, når nogen lige stryger fingrene på sidelyren:

Men én ting er jo den vold, som kan aflæses som spor i kranier + knogler; et andet forhold er den vold, som rammer sjæl og krop - uden at det af den grund afsætter spor på knogleplan. Og yderligere kan en skade på sjæl, krop og knogler være forårsaget af hændelser, der ikke har med egentlig vold at gøre. . . Således er f.eks den vold jeg har været udsat for i mit liv næppe aflæselig i min knoglestruktur. Imens de hændelige ulykker - derimod som minimum kan aflæses på kraniet, Dermed kan vi ikke med sikkerhed sige, at vi, når vi 'kun' finder 11 % med spor efter vold på knoglestrukturen, kan vide om de 89% har levet et liv uden krig og vold.

Arkæologer er folk, der må have evnen til at putte kød på skelettet.

Måske har man alligevel haft en vis jomfruelig frygt for at se den anden (og der med sig selv) 

i øjnene under et sådant foretagende. ...

 Iøvrigt så er Tollundmanden, som ligger i en montre på Museum Silkeborg, kun et hoved - resten er noget museumsfolkene har genskabt, men det ser så livagtigt ud, at det havde jeg aldrig tænkt, før jeg fik det at vide.

Vi bliver netop ikke visere; visdommen giver den moderne bevidsthed afkald på. Men med vores klogskab (altså intelligens) kan vi måske aflure naturen al dens uovertrufne visdom.

Bevidsthedsmæssigt har vi bevæget os længere og længere væk fra den visdom, der ellers hersker i naturriget. Søstjerner, firben, regnorme er eksempler på den delvise eller fulde regenerationsevne, som er ét af de konkrete fænomener, vi i stigende grad må give afkald på - til fordel for en stadig skarpere selv-bevidst tænkning.

Når vi rammes af den voldsomhed, hvormed naturens kræfter er vagt til live, så skyldes det alene, at vi ikke har formået at bringe den moral, som vi mener os i besiddelse af, videre til resten af naturen. Derfor står jordkloden nu overfor en nødvendig orientering i horisontal retning, der matcher den vertikale orientering menneskeheden tidligere modtog, som en nødvendighed (for udviklingen af det specifikt menneskelige). Naturen er som det nyfødte barn af natur amoralsk. Det kan man synes er et højeste gode, som skulle blive ved det. Men sådan ser vejen ikke ud. Moral, skæbne og udvikling er universelle størrelser, som vi som mennesker ikke har patent på. Men vi er forpligtigede på vores skæbne som fødselshjælpere.

Peter Adolphsen, Leif Hjernøe, Flemming Røgilds, Jørgen Leth, Svend Åge Madsen, Nina Malinovski, Peter Nielsen, Lotte Inuk og Sven Ørnø blev født i Århus. Kirsten Hamman blev født i Risskov. Lone Munksgaard Nielsen kommer fra Kloster ved Ringkøbing. Niels Hav blev født i Gudum nær Lemvig. Simon Grotrian og Josefine Klougart er fra Mols. Karen Marie Edelfeldt blev født i Ebeltoft. Cecil Bødker og Tage Skou-Hansen blev født i Fredericia. Viggo Madsen og Henning Mortensen blev født i Esbjerg. 
Niels Frank er fra Brædstrup. Eske K. Mathiesen er fra Sønderborg. Janus Kodal fra Aabenraa. Hanne Marie Svendsen fra Skagen. 

Ugh ugh myg dropper TV og ugh
som de påsyr
det våben jeg
hjemsøger
kunne den sennep aldrig
gøre mig receptpligtig
dér går I vågne
væk aldrig drengens hjerte, jazz.

I 1905 udkom Christian Morgensterns digtsamling Galgenlieder, hvori man finder konkret digtet Fisches Nachtgesang - et digt, der gennem 13 linjer udelukkende består af lige og krumme vandrette streger - som helhed betragtet næsten med form som en superellipse. I 1990 udkom Simon Grotrians digtsamling FIRE, hvori man finder konkret digtet SVANER SET GENNEM TÅRER - et digt, der udelukkende består af 0- og 2-taller i to søjler med fire tal (tre nuller + et to-tal)  i hver. 

På 85 års afstand synes det ene digt at vugge på det andet - på en sådan  måde at en kors-form opstår i deres fælles transparense.

*




 Sandheden går kun i burkha for at dokumentere sin modsætning:







 *



*




*

Vi lever med
skorpioner bag ikoner
stampede gulve
med millioner
af laksorte ben:

Johannes L. Madsen, Henrik Bjelke, Emil Bønnelycke, Ole Henrik Laub, Torben Lange, Poul Sabroe, Hans Hartvig Seedorff, Anna Ladegaard & Ole Lund Kirkegaard blev født i Århus, Thorkild Bjørnvig opvokset samme sted. Egon Mathiesen, Henrik List & Knud Sønderby blev født i Esbjerg. Per Larsen, Grethe Heltberg & Finn Gerdes blev født i Horsens. Carit Etlar blev født i Fredericia. Lars Lundgaard, Finn Pape, Poul Vad, Julius Bomholt & Niels Brunse blev født i eller ved Silkeborg. Ulrik Gräs, Inger Christensen & Harald Kidde blev født i Vejle. Og Niels Simonsen blev født på Horstedgård i Højen ved Vejle. Johannes Weltzer blev født i Vester Hassing. Rudolf Broby-Johansen & Klaus Bondebjerg blev født i Ålborg. Og Herman Bang i Adserballe på Als. 

Martinus blev født i Sindal; hans stjerne lyser ud over den ganske verden:
Jeppe Aakjær blev født i Aakjær ved Skive , hans Burn-inspirerede sange gennemsyrer den danske muld
Thit og Johannes V. Jensen blev født i Farsø, begge forfattere, første legendarisk kvindesagsforkæmper -sidste modtog nobelspris i litteratur.
Thøger Larsen blev født på Underbjerg ved Limfjorden, hans kosmiske digtning burde alle danskere kende.
Albert Dam blev født i Virring, Per Højholt i Esbjerg
Asger Jorn blev født i Vejrum, hans talent er verdenskendt og virker med sin kraft den dag i dag.

GEAS TABU:

Gik syv ud og gassede sig
gik syv ud og græd
gik kloden af sin akse
til en klode af samme køn
tværs gennem ønsket, gyset og væksten,
gik horisonten ind i dit kors
og blev ét med din lodrette skæbne.

At Fjerne Stregen I Sin Fylde:

MONSTERBRYDER:

   

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion
.

kivist kümme koormat  kublikut kivitükke!

 

KRÓKUR HUGSUNIN LJÓS :

Ung Jysk Telefonhygiejne

T I S

D S U

C S B

GATES

D S L

L S D

CYKLUS & GALGEBRYST:

PAT

ATP

 TAP.

Børn oplever farver umiddelbart; voksne komplementært. Øjet skal lære at se verden i det rigtige perspektiv. Umiddelbart er verden spejlvendt og vender på hovedet, men vores bevidsthed tvinger signalerne fra øjnene ind i det rigtige perspektiv. Rød er livets glans, blodets farve. Men når en voksen ser rød oplever den voksne GRØN. Grøn er  som Lilla/Violet en harmonifarve. Så når vi udsættes for rødt oplever vi den flegmatiske grønne stemning. Når vi derimod står over for grøn, vågner vi op i rødt, så mærker vi livets glans bruse i blodet. Som når man beruses af forårsgrønne skrænter. Men vores bevidsthed er dobbelt, så vi oplever både komplementært og umiddelbart, men på øjelågets indre afspiller vi altid den komplementære farve, der kan bringe harmoni imellem den verden, der truer med at overmande os med sit farvede indtryk, og den bevidsthed vi sætter ind mellem og mod både den ydre og den indre verdens tryk. For husk på billederne vælter ind alle steder fra UDE FRA INDE FRA og når membranen mellem disse forskelligt artede tryk perforeres, vupti befinder vi os midt i psykosens farveladeorgie.

Både det spejlvendte fænomen ved øjets indretning og vores bevidste evne til at udligne dette - og så - det komplementære fænomen - er videnskabeligt kendte fænomener, som vel at mærke kan efterprøves af enhver med ganske simple midler. Spejlings fænomenet ligger jo lige for ved blot at iagttage lysets brydning i et krystal. Det andet fænomen kan ganske simpelt gøres håndgribeligt anskueligt ved at have en farvet skive, man iagttager intenst i et givet tidsrum, derefter flyttes blikket umiddelbart efter til en tilsvarende farveløs flade (f.eks. hvid): det der da kan iagttages er komplementaritetens fænomen. Det ligger helt inden for en sansbar virkeligheds rammer.

Med paddehatte syet fast

til den blafrende fane

begynder løbet

og man må da næsten være døv

ping, siger pikhammeren

en punktlig gammel node

bliver usædvanlig paf

og ladet buldrer endnu

de skraber bugen

og føjer lurmosaik af løver

en jættevals med jomfruer

som jævner alt med jorden

sphinxen som ligger her

og logrer med halen

sørger lige godt

over hvad de gør ved din fane

de rykker sammen

i kim og syner

bagude det mørke

hvor de for en måned siden faldt

de leger med kloder på banen

ører vendt mod høj frekvens

hysch, du folder din fane

og jeg ser dig knæle på gaden

som var du ramt af skud.

"Når Yahya Hassan skriver om at sidde alene i børnehavens garderobe ved juletid og betragte de nellike-gennemstukne appelsiner som voodoo-dukker, kan man læse det som et udsagn om en muslimsk indvandrerdreng, der er ekskluderet fra det danske (kristne) julefællesskab.

Men samtidig kunne digtet være noget fra min egen barndom. At føle sig uden for fællesskabet er en følelse, de fleste af os har til fælles. Og jeg (hvid kvindelig gammeldansker) er Hassan taknemmelig for at have givet mig voodoo-appelsin-metaforen, som et billede, hvor også min barneaggression pludselig får den plads, den ikke havde i børnehavens pædagogunivers. "

Lillian Munk Rösing.

Hvem er døv 
i sækken
og dør for os
i døve  bølger 
som omhyller
døveorkesteret
dør dér lige foran os
dør og bliver vores helt
havet med solen oven over
er kanosol
vi folder vores fangstnet ud
og åbner døre dér lige foran os
garnene smælder
som en bagdør i havet
som en dør i ryggen

vi har dig i nettet
og du spræller
du er vores sprællemand
vores eksotiske sprællemand
vi har dig under luppen
og du spræller
du er vores sprællemand
vores lille bitte sprællemand
sprogets Columbus
vi strammer ganske roligt til
og smiler når du spræller
vi strammer ganske roligt til
for du er vores sprællemand
vi har dig i nettet.