Den, der vil påstå, at jalouxi, had, mordlyst, overvældende sorg og vanvid kun er ikke-medfødte sociale konstruktioner, kunne lige så godt påstå, at evnen til kærlighed blot er en social konstruktion. 

Sagen er naturligvis, at alt, hvad et menneske folder ud, er noget, mennesket har med sig ind i det her liv. Evner som omgivelserne ganske vist kan have en fremende eller hæmmende indvirkning på. 

Når det nyfødte barn reagerer umiddelbart på en ydre stimuli med sorg eller glæde, skyldes det genkendelsens sorg eller glæde, hvad enten denne genkendelse er kropslig eller sindbilledligt funderet - hvilket for den nyfødte udgør en absolut enhed. For som udgangspunkt kommer barnet fra en sfære af overvejende og til mange tider lyksalig glæde. Og ve den sociale konstruktion, der via sit eget sygdomsbillede har det som sit forsæt at tage denne glæde fra barnet. For noget sådan kan naturligvis lade sig gøre med større eller mindre "held".