Skal til forældremøde. Har du fået brevet, jeg sendte i søndags? Åh, jeg har også været så fucking træt til fyraften. Livet er en løgtærte i top! Selv tak kære rod --- det var et kanon godt møde. Sov godt engle super. Jeg har aflyst turen. Men har fået chokolade af banken. Ja den. Vi sidder og ser Krumme. Du er velkommen. Det er vildt flot! Tillykke! Yes! Godt. Men jeg tager jo lige ud, og slår græs først. Jeg tænker på at cykle ud i haven i morgen eftermiddag; hvordan passer det? Godt, og hvad så med i dag, jeg har fået nogle penge, og har tænkt mig at handle ind; skriv hvis der er noget, du kommer i tanke om, at jeg skal have med. Ok, hvornår er I hjemme sådan cirka? Ok, jeg tror, jeg så vores Pilmark; han gik og sang og klappede i hænderne. I.ø. har strømerne anholdt en for brandene. Raus ja, hold kæft de har på alle planer ageret bad, og nu skal de hjem i bad. Jaa, hep hep hep! Blød indeni. Det er lige det, som at der bliver gjort. Jeg glæder mig. Ja, hjertet er i alle retninger en seismograf. Det skulle være evt. tilbehør til suppe og smør. Jamen, det er bare, hvis du vil have blødt, hvidt brød - ellers har vi jo Heksekostbrød. OPLØST OBJEKT - Genial betegnelse! & takker for linjerne! Barns første sygedag her. Flot sunny ellers. Tak. Er du i ilden? Og hvad sker der med det opløste objekt? Nå, ja det ved jeg nok alt om. Hvad kan jeg gøre?

i år bliver alting en tone højere hvert sekund hæver et bogstav. {} 6+ { {[ {} {}{} { {}

Den lille flap med logo bliver lige akkurat vendt opad for børnenes skyld - som et par ører, der stikker ud, når Gelwane høfligt som et dyr nærmer sig årsforbrændingen. Øjnene meget dybere nede - registrerer i den forbindelse det døve nå, fuglene opfandt i 1076'ernes velmagtsdage, da alle læber fablede om tørv, der kedeligt trillede afsted. Der er iøvrigt en sjov forbundethed mellem den højtidelighed, hvormed de langsomt blev møvet på plads - og den måde Gelwane tydeligt fremmaner mareridtsforbudene, og dermed ophæver den glemsel, der ellers ville have overskygget den nærmeste langemands finger. }{ }{ {} }{ {} {} {} }{ {}

Svajer svejfer underbukserne lyner møgbunken. {} ]{ {} {} }[ {}

Jeg er så meget mere feminist end min kone at min datter er begyndt at kalde mig Lebbe-Ludvig. ]{ { {} {} {}

Alting falder til ro natten bliver nat og dagen får kongekrone på de tidligere så lysfyldte slør har samlet sig om kimenes kim sol og måne bytter plads og stråler eller skinner fra hinandens steder inde fra jorden og ude fra idéen om et livskraftigt fællesskab i menneskenes verden. ]] [} {} [} [} }[{ {}]] ]{[ {

Du finder selv den bedste måde at være levende på, det har du den fulde biologiske ret til! Perifert og ude fra set - kan jeg ikke se, hvorfor to mennesker ikke skulle være sammen, men mangel på smerte er ikke en optimal årsag, synes jeg potentialet kan hæves, det er registreringen af den opståede smerte en bevidning om smerten er udtryk for at en hæmning eller et traume af en eller anden art bliver berørt eller aktiveret, derfor vidner smerten om det potentiale, der ligger i at overstige hæmning eller at forløse traume. ja man kunne spørge: hvor fri er den smertefri tilstand smerterne kysser hinanden. Men du må fodre de tiltrukne dæmoner med fint forstøvet dæmonvand! Dæmoner er lige så meget og lige så lidt ens som dråberne i havet er ens. Det paradoksale er, at imens de spiser af dit traume, bliver der kun mere af det, derfor må du fodre dem med noget andet, nemlig fint forstøvet dæmonvand. At frelse dæmonerne er mere, end nogen endnu har kunnet. Din personlige dobbeltgænger er bundet til dig, og kan kun udfries, når du udfries. At sætte sig høje mål i livet, er godt, forsåvidt at det ikke forhindre én i at nå de knapt så høje mål. Du kan nok næppe, uden gennem nogen højere instans, frelse dine eller nogen andens dæmoner, men du kan mindske deres interesse i at ernære sig af dine ømme punkter ved at stille et alternativ op for dem, altså en tolerance, hvor du beskytter dig selv, og hygiejnisk sørger for, at de ikke går sultne i din seng. Ja, beskytter man dem ikke ved at vise dem den naturlige helsegivende grænse mellem dæmon- og menneskerige? Ihvertfald er der visse typer der henter næring fra en kærlig hånd strakt ud mod mule, snude, tryne. Vandet kommer kun ind i huset, når det ikke er tæt - eller når man selv har fået det der ind. f.eks. fordi man var tørstig. Jo ethvert barn ved at huset er en krop som jeg bor i. Ikke bare Peter var fisker, det er et gennemgående træk, det er også et overordnet træk idet perioden ligger som overgangen fra vædderens til fiskenes kulturperiode, fra Abrahamslægtens ofringer af lammet til den altruistiske bespisning med fisk og brød. Når et barn tegner et hus, kan du aflæse, hvordan det barn befinder sig i sin krop, for kroppen er et hus, barnet bor i. Abraham havde en patriarkalsk rolle og hans begravelse gik ikke stille af, som den står beskrevet i gamle udgaver. Men Peter var jo den nye tids tvivler - fiskene - at tingene går i to ofte modsatrettede retninger.

Han er ikke helt klar over, hvilke lag han har fat i; det er derfor, han kan gøre det. Ja hæ, han er måske drengen der ikke kender til ærefrygt endnu. Han kæmper så hårdt imod muhammedanismen, måske fordi han ikke kender roden af sin egen tro, som han ganske vist fraskriver sig, men i virkelig nød alligevel, som dyret i et skrig, påkalder sig. Det er det fundamentale vidnesbyrd. Men smertefuldt. Ja som den laveste form for bøn. [}

I tilfældet Piberenserjesus, en fortløbende figur som en årligt tilbagevendende begivenhed udført af kunstneren Uwe Max Jensen, er jeg tilbøjelig til at give piberenserskepticismens fortalere ret; men netop derfor skal kunstneren måske holde fast i materialevalget og i sin strategi, og det gør han jo så sikkert også uanset. Egentlig er valget af så pjevset et materiale, noget man bruger til at rense piber med (fredspiber evt. men ikke orgelpiber), vel at betragte som en kultur- og kristendomskritik - kunstneren bag værket må jo mene, at kristendommen tager sig tynd og pjevset ud (især sat op mod de andre store krigs- eller på anden måde deterministiske religioner).

{]

{

[}

{]

Man kan spørge om kunstneren gør sig sine materialevalg for at mime drengen i Kejserens Nye Klær - eller - for at punktere myten om kunstneren som én, der tænker dybt over tingene - eller - fordi nød lærer nøgen kvinde at spinde - eller - fordi han er ligeglad, hvad folk lægger i hans materialevalg, og at han iøvrigt mener idéen er så god og originalforlægget så godt, at den eller det bærer så rigeligt i sig selv? Men nu kan materialevalget jo også have økonomiske årsager, og da er det helt sikkert en prisværdig holdning at ville spare staten for den store udgift det sikkert ellers ville være at bringe Thorsens originale kristustissemand frem i lyset ;-) Men går Max Jensen og Thorsen overhovedet videre end at spejle en version af kristendommen, som et kedeligt udmagret gespenst, Jesus med pegepindspik; denne vægring ved at give manden kød på kroppen og kæppen - kan den ses som andet end en vrangvillig spejling af et fænomen ingen egentlig rigtigt tror på? Det man kunne kalde en tynd kop pik. Derudover indskriver piberenserkunstneren jo det fortløbende men forgængelige værk i en kabbalistisk tradition for talmagi - idet han for hver værkversion øger antallet af piberensere med SEKS (først - sidste år - seks piberensere, i år tolv, og det er bebudet, at han til næste år vil vende tilbage med en fuldfed figur lavet ud af hele atten piberensere!); dette er ikke bare en plat kommentar til motivets centrale lem, men jo også når værkforøgelsens tre første stadier sættes sammen, viser sig at danne det der i Johannes-Åbenbaringen kaldes Dyrets Tal. ! Ja ! Max Jensen bevæger sig ind i en zone, hvor betydninger læses lodret som Jesu frugtgivende lænd!

idéen er en del af systemet ligesom din vrangvillighed derfor går du ind i åbnede døre. {} {} }{ }{ { [ [{ {}

25 duer flyver hvorhen. Du er 27 nu. At stå med et nital i denne duevrimmel, hvilket langsomt bankende slag stemte vi os her ind i, og hvad blev der af den kreative krage, der just lettede fjerhammen fra ydmygt anker. Ja lede over hele stjernen, broderblod som bortgravede bjerge. Du skal helst ikke smide Forfatteren ud. Svedigt. Yes. Var blomsterne friske nok? Lækkert papir ankommet med den gode skrift. Yes. Superhelte i det hele taget? Kofods fjerde har du læst den? Klar cool opstrammer, ein gesunder brief! Gode tanker nach sommerhaus her fra vores udflugtsmål. Arh, først om små to måneder. Hvad skyldes din lykke? Guten morgen chef! Du bist ein glüchlicker man. Rasmus Graff er alfabetets Robin Hood. Han tager af digtrigdommen, hakker den i stumper; rager fra alfabetets overskudslager, og deler gavmildt bogstaverne ud til dannelse af den menneskeskulptur, der, når alle disse bogstaver på én gang udtales, opstår. Masserne er tilstede som mulig idé i hans derekonstruktive, defragmenterede kalejdoskopsprogsprogresion. Det ville være en bedrift, omend en noget mere prosaisk - at gå fra manieret rutine til ærlighed. Har fanget børsteorm og samlet små vandskurede pinde. Jeg er godt tilfreds med næsten strandfred i sindet. Men Bayern tabte til Indern. Vi var ved stranden. Men hørte det efterfølgende. Ok. Godt. Ja. Ja. Ja, det gør det; vi har mødt Robin Hood og hans gæve svende + Lady Marion og Prins John. Og så har vi dekonstrueret legehus i Kalevala. Ja, nemlig. Jeg var allerede registreret. Har taget barnevognen ind.

Ja, ja vi lever i et smørhul, der er mindre end alle de små røvhuller, pavens kardinaler til sammen har pulet.

}{ }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Husk at rose dem deres brilliante robusthed at det ikke blir øje for træ. }{ }{ }{ }[{ {} }{ }{ }{

Det er helt sikkert en stor bedrift at gå fra manieret rutine til ærlighed - balancerende mellem Dam og Burroughs. {} [} {} {} }[ {} }[ [} }[ [} }[ [} [}

Pointen er vel egentlig 'bare', at I væmmes ved billedet, og ikke ønsker at have det liggende frit fremme (og det forstår jeg så godt, for det vil jeg heller ikke selv). Der er altså for forskellige mennesker visse grænser for, hvad de ønsker afbilledet. Er det så noget, der skal lovgives om? (Alle vi der ikke bryder os om nekrofile billeder - skal vi kræve skidtet forbudt?) Nej, det mener jeg ikke. Jeg er modstander af sådanne billedforbud - ikke mindst når der er tale om tegnede eller malede billeder. Men jeg synes godt man kan have en vis forståelse for den væmmelse, man kan have ved et billedmotiv, også når man ikke selv har del i væmmelsen. Det er jo så et spørgsmål om takt og tone og de givne omstændigheder, i hvor høj grad eller om overhovedet - man vælger at udvise respekt over for de andres/den andens væmmelse.Kunne man iøvrigt tænke sig nekrofile billedmotiver, man ikke ville væmmes over på samme tydelige måde. Ja! Der findes prærafaeliske malerier, hvor måden motivet er malet, løfter motivet ud af dets karske (men jo meget mere seksuelttilslørede) bælg, på en sådan måde, at det næsten bliver en æggende nydelse at beskue et sådant, ihvertfald for mit vedkommende. Bemærk venligst, at der er deltagere, som i en anden sammenhæng, ikke ser sig for fine til at grave døde grise ned i eller hælde gylle ud over de der og her åbenbart så forhadte muslimers grundstensplan for en evt. kommende moské. Det stemmer ikke. Ja, ved nu ikke hvor meget medisteren der står egentlig. Her til lands er fænomener som nazisme, rockerbander, terrorlovgivning og tyvebander også årsag til at der er ting man bør overveje at udtale sig om i offentlig sammenhæng Ok, så du har fokus på verdenreligioner. Og yderligere indskrænker du termen til 'de der bekender sig for fred'. Jeg troede du bragte emnet ytringsfrihed i almindelighed på bane, sorry. Naturligvis er det en selvfølgelig pointe, det er længe siden Dave Allen indførte sådant, og nu er det vel bare blevet en gammel traver, som jeg egentlig ikke længere finder ustyrligt morsom i den forstand at jeg ligger flad i latterkramper, så nej, jeg gør ikke så meget i den boldgade, og af de ovennævnte personer eller fænomener, er det vel nok kun paven jeg kunne finde på at sige noget hovedrystende spydigt om. Men humor er jo altid - for mig ihvertfald - noget der afgøres af situationen, og pointen er derhen jo da også rigtig nok, at det her blandt os er forholdsvis omkostningsfrit at lave grin med de nævnte fænomener. Men det har også taget sin tid. Derfor er provokatøre jo også på sin plads. Omend provakatøren altid kan spørge om det ikke er han eller hun, der gør det naturlige, imens de andre bare lader sig provokere, fordi de har viklet sig ind i nogle sære rutiner.

Den danske militære fagforening har gode erfaringer med at bistå soldater. Veteranhjemmet er åbent 365 dage om året. Nogle slår sig på flasken, mens andre går til en kone eller kæreste.

Lars Graff Nielsen er en pensioneret stedfortræder fra Majbølle stift i Los Angeles, som blev arresteret i en duel på åben mark. Lars Graff Nielsen blev selv dræbt af soldater. Med sår på psyken bliver mange af de andre danske soldater netop en af de vigtigste slagmarker i verden.

}{}{ }{ }{ }{}{}[{ }{ }[ }{

... men hvorfor skulle teksten her lide under din agorafobi. }{ }{ 8 [ [ [ [ [ }{ }{[ }{' [

Papirharen hører grundplanet løfte sit helbred op gennem kloden. Tvillingetigrene har spist af luftkastellet i et lykkeligt lemniskat. Men ingen ved i skrivende stund hvordan saltet mister sin krop. }{ }{ }{ }{[ ]{ }{}{ }{ }[

En overdådighed af blomster kalder bierne til det gælder om at finde plads i en drøm hvor honning kan ske. }[ }[ }{ }{ }[ }[

"It is not until his supply is cut off that he realizes what junk means to him" }{ }{ }{}{ }{ }{ }{[ []} }[ }[{'}[{ }][

Uwe Max Jensen sætter piberenseren i Jens Jørgen Thorsens fodspor via en opfølger til Jesus med erigeret lem. Stedet er Holsterbro. Som en anden Sherlocks Holmes stikker han ikke piben ind. Det er nemlig Piberenser-Jesus version 2, der er tale om. Men Uwe Max kunne også have valgt at lave den korsfæstede i afbarket juletræ. Det har nemlig den effekt, at den afbarkede gren i tørt vejr stritter opad, mens den i vådt og klamt vejr smiddiggøres og bliver slap. Det før nævnte materialevalg ville jo også nb! i den grad underbygge værkskategorien med en ekstra bogstavelig dimension, da juletræet jo skaber en dirkete forbindelse til den i værket portrætterede martyrfigur.

{} [} [}

Trækker træer gennem endnu et dryp. { }{[ }{[} {[ }{ }{ }{ }{ }{ }{ } }{ } }{

Er det virkelig en solsort der sidder dér, og tager kvælertag på så brutal en hilsen. }{ [ }{ }{ }[ 7 }[ [} }[ }[{ }[ }[{

Det er kun fra en meget snæver vinkel det ser ud til de går i takt fra alle andre vinkler blir det tydeligt de har rystesyge og ved ikke hvilken vej tiden går. } {[ [ [] [{ {} }{' {} {} {} {} }{ }{ {} }{ }{

Dén tredjedagsbrandert føjer landminer til fuglenes kløer. {}[ {}] }{ }{ }}{ }{[ }{ }{ }{ }{ {}

Sund og nøglehulsmærket bloghval trækker sit visakort i blank rød retning }[ dagens småbitte sære ruter hvirvler trådløst gennem hud. ]{ }{ }[{ ] [ }][ }} [ ] [] ] }

Rundt om ørerne kravler insekter børn på vej ind i bog. [[ [[ [}[ [}[ [} [}[ [}}[ [}[] }[] ][

Elskov er højspændings tråde hen over træer. }{ }{}{ }{ }[ }[ }[ [ }[ }{[ }[

Tre fingre kræver det at frembringe tvillingetonen de to fingre er for hver sin tvilling den tredje er for tonen i sig selv. }{ }{ }{ }{ }{ }{ }{

Svaner bearbejder et årtusind på bundlinjen fald hænger som reb i rygsøjlen til at ringe smerten hjem. {} [}{ [ [ [ ] ] ] ]

Dynen løfter sig fuld af dun næbbet der skubber ægget erstattet med glans. {} {} { }{ [ [ [

Nålegab, glidende vægge lungeskov falder det er Syd Barrett som kører gennem trommemaskinen og ringer cykel op. [ } { }[ [}

Du ligger udstrakt under brag og er så mos dine lange vipper har du lukket som små hænder du er søvnens dronning en stjernegnist inde bag din pande glimter fugtigt og forsvinder i tråde bundet til min skrift. { {} {[ [[ { {[ }{{

Dit skrigeri begyndte efter den dag jeg sprættede fisken op jeg vil aldrig glemme dit ligblege ansigt dine insisterende øjne som brændte sig vej gennem stanken. {{ { { ] }{

Denne trailer er lavet af aluminium og kan dårligt ruste noget bedre venskab findes vel næppe. {} }{ }{ {}

Mest af alt foragter jeg mænd med løse håndled som ikke kan holde deres hænder i ro når de svanser af sted for at hjælpe, bare hjælpe nogen. [[ [[ { } }{ [[ {]} '}{

På nærmeste hjørne huserer den anonyme duft børn i trange bure min Gud hvad har vi gjort klokken fem kommer duerne hjem med breve fra helvede.

[

[[

[}[

Skyer trækker væk/ det er ikke til at se krusningerne i åen skæres af af spejling. Ved rælingen/ skal du gøre noget ved det lyne dig inde som en tegnebog/ naturen knaser så godt; jazzåren gennem huset ikke osse, den er jættepatme med hestevrinsk indlagt. Prøv {[} {{][ {} [{

Viborg gemmer sine billeder i Kjole-Oles B-film en depression af tivolier proppet ind under Sct. Mathias Gade og damen som kalder dig Fido. ] []} }[ [}

Vadehavet er Danmarks største fladskærm. }[ [ [+8 [[[[ }[

Klokkeren med de ru hænder ved hvad det vil sige at løftes af lyd. [ [ ] [ [ [} [} [

En bytur løber revy som om fødderne har suget billeder til sig måske så jeg dig alligevel i mængden og husker hvor en bil kvaste sine lygter. [{ [} ][

Én efter én rasler de Som fostre i en duftløs lilje Venneflokken formet til støvfang.

Troen på en Gud skiller dyrkelse af kommunisme fra dyrkelse af religiøse idéer. Troen på en barmhjertig Gud skiller dyrkelse af nazisme fra dyrkelse af kristentro. Ikke at tro på Gud er imidlertid også en trossag.

[]

Nb: det mest hjertevarme menneske, jeg har mødt i mit liv, var erklæret ateist. Jeg sætter personligt lighedstegn mellem det at have hjertevarme med det at være kristnet i sin handlemåde.

{[

Tro er mangel på viden, men viden er ikke mangel på tro. Man kan vælge ikke at tro, det forbliver dog en trossag, for hvordan bevise, at det, man ikke tror på, ikke eksisterer, med mindre det er noget, man kan have en viden om; var det imidlertid det, ville der ikke være tale om en trossag, så var det noget, man kunne vide, og derfor ikke havde noget behov for at tro på.

}{

Hvilke gudsdyrkere tror på et fantasifoster, der styrer verden med krige og ulykker?

][

En barmhjertig Gud er muligvis også et forvrøvlet udtryk, for hvorfor tillægge dét noget, som måtte anses for at være altings inderste kerne eller mål, nogen værdiladning; krige og ulykker er nu engang for det første fænomens vedkommende menneskeskabte, imens det andet kan være menneskeske-, menneske og naturlovs- eller følge af rent naturlovsskabte fænomener.

[[

Fandtes der imidlertid virkeligt noget der kunne kaldes en barmhjertig Gud eller en Guds barmhjertige søn, da ville han ikke kun være barmhjertig overfor en gruppe af mennesker kategoriseret udfra deres bestemte ('gode') handlinger. Det ville være en menneskelig farvning af noget, der i sagens natur MÅ være universielt og altruistisk. En farvning, der allerede optræder i diverse såkaldt hellige skrifter, og som, jeg ser det, må være en af hovedårsagerne til at diverse religioner kan tages til indtægt for så mange tilfælde af krige og ulykker i religioners navne.

----

Planteforædling er planteforædling; men man vil vel godt ud fra en filosofisk vinkel kunne argumentere for, at det som idé både er nazistisk og/eller ateistisk, men hvordan ud fra samme filosofiske vinkel argumentere for at det som idé er kommunistisk ?

----

Jeg har imidlertid helt umiddelbar forståelse for en trang til at ville holde tingene enkle eller sågar simple; det hører det gemytlige til, og er godt; men det enkle kan også have fine sprøde klange; at noget er enkelt behøver ikke at betyde at brutalitet og grovheder behøver at være det, der behersker - f.eks. en debat.

----

At samle på frimærker er noget håndgribeligt, hører altså ikke i sig selv til et metafysisk plan som sådan; at samle på frimærker er ikke et blot indre psykisk anliggende - endsige kan det siges at være et axiom, et eksistentielt grundvilkår. Julemanden er forsåvidt også et håndgribeligt fænomen, om det er sådan noget som stormagasinets julemand vi tænker på. Ligesom elefanter også er ret så håndgribelige. At trylle dem til noget uhåndgribeligt kan vi naturligvis godt gøre som et tankeeksperiment, og sådan fremstår usynlige, lyserøde, lugtfrie og vægtløse elefanter da også netop som noget ret fortænkt. Omend det skal siges, at elefanter netop er karakteriserede ved at være et af de pattedyr, der trods deres store massefylde, bevæger sig med en overraskende elegance. Når der tales om Gud tales der jo netop om noget, der går forud for den håndgribelige skabte verden, som vi sanser med en eller flere af vore normale fem grundsanser. Men forsåvidt man har en aversion IMOD at samle på frimærker kan jeg forsåvidt godt godtage at denne aversion kan betragtes som en art hobby man har. Men sammenblandingen af den håndgribelige tingsverden og den indre psykiske verden kan for mig at se kun blive billedlig, ikke at jeg vil agitere for en absolut adskillelse mellem ånd og ting, en sådan adskillelse vil igen kun være en idé, men det er alligevel vigtigt for den begrebsdannelse vi bevæger os i. Jeg har netop ikke talt om tro på tingslighed, men om troen og ikke-troen på et levende dynamisk noget som er omkring og i alle skabninger. Dette noget vil jo være dér uanset om jeg tror på det eller ej. Jeg kan vælge at tro på at der ikke er et sådan noget som bevirker at jeg er levende. Det forbliver i sidste ende en tro uanset hvad.

[}[

Fint nok om nogen her skulle have et ønske om at forsimple, hvad jeg tidligere skrev. Jeg mener ikke, at Gud er uhåndgribelig i betydningen ukonkret. Men troen på noget guddommeligt kan lige som tvivlen på det samme helt konkret tage sig vidt forskellig ud for hver enkelt af os. Det er nok de færeste mennesker i dagens Danmark, der oplever Guds tidstedeværelse så nærværende og så konkret, som den ses beskrevet så talrigt i Bibelen, men det er jo ikke dét, der gør at en beslutning eller et valg om ikke at ville tro, at der findes en guddommelig instans overhovedet, også bliver at anse for en trossag, det er alene fordi, det er noget, vist meget få mennesker direkte VED noget om. At meget få mennesker har en direkte viden eller direkte permanent kontakt er noget jeg formoder, og jeg ville stille mig om ikke skeptisk så ihvertfald spørgende om nogen kom og fortalte mig, at det for vedkommende forholder sig anderledes.

}[

Om du aldrig i dit liv havde set f.eks. en løve, og jeg så kommer og siger til dig, prøv at forestille dig en løve, og du så forestiller dig det her begreb 'løve', hvordan den så end må tage sig ud i din forestilling; at du har evnen til at forestille dig en løve, betyder jo ikke at løven så pludselig ikke eksisterer, også selvom du har et misvisende forestillingsbillede af den. Du tager udgangspunkt i det grundvilkår at man forestiller sig noget, der ikke eksisterer. Men hvordan er det, at noget ikke eksisterer, væsensforskellig for din forestilling, fra at du forestiller dig noget som eksisterer, men som du blot aldrig er kommet til nogen sanselig erfaring om?

[}[

[]

Det er ikke et spørgsmål om hvor mange eller hvor få, der ved noget om et eller andet; det er et spørgsmål om nogen som helst kan vide alt.

[[

Billedet Forestiller Noget. Men hvad er det, det lyver om. Det lyver om noget. Eller vil du sige, at det netop ikke lyver om noget, for billedet forestiller ikke noget (for dig)? Kan billedet med andre ord lyve om noget, det ikke forestiller?

]]

Billedet forestiller Gud

Billedet forestiller ikke Gud

Billedet kan aldrig komme til at forestille Gud

Men Billedet forestiller noget

Eller Billedet forestiller ikke noget

Billedet forestiller at noget eksisterer

Eller at noget ikke eksisterer

}[

Men billedet eksisterer slet ikke

for det at forestille er ikke at være

Billedet ER ikke, og dog kan jeg se det

Er jeg, der kan se billedet, som ikke er,

mon selv et billede?

]]

]}

Men så lad os da endelig høre, hvad videnskabens mest fremmeste fornuftsvæsener siger: Werner Heisenberg: "Når vi kommer ned på det atomare niveau, eksisterer den objektive verden i tid og rum ikke længere, og den teoretiske fysiks matematiske symboler henviser kun til muligheder, ikke til kendsgerninger." Med andre ord: findes der en verden uafhængig af vores iagttagelse af den? Det er det spørgsmål som moderne videnskab stiller. Men måske rammer Niels Bohr aller mest præcist hovedet på sømmet, når han til Einsteins udtalelse om, at Gud ikke spiller med terninger, replicerede, at han, Einstein, skulle holde op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre. Dermed siger videnskabsmanden Bohr, at der ikke findes sådan noget som en objektiv virkelighed. Det er ikke menneskeligt muligt at påvise en objektiv virkelighed uden samtidig at gøre rede for omstændighederne hvorunder en sådan påstået objektiv virkelighed menes iagttaget eller påvist. Derfor er det et ret så subjektivt anliggende, hvad hver enkelt tror eksisterer eller ikke eksisterer.

Ø

Så snart jeg putter hende ind i rammen smækker hun med et brag. [ [[ [[ ]

Efterlønnen blev oprindeligt indført for at afhjælpe den på daværende tidspunkt høje ledighed hos især ungdomsårgangene. Derimod var og er, det vi i dag kalder, førtidspension, beregnet for folk, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan eller ikke længere vil kunne passe et arbejde. At afskaffe efterlønnen i en tid, hvor ungdomsarbejdsløsheden atter topper, p.t. på vej over de 15 % (i visse fag går hver tredje nyuddannede ung ud til lediggang), det synes ikke nødvendigt. Økonomer siger da også, at en reform ikke for nuværende er nødvendig - og først i så tilfælde vil blive aktuelt nødvendig i 2020. (Omend økonomer ikke har samme naturlovmæssigheder at gå efter, som ellers må være forudsætningen inden for almindelig gængs konventionel tænkning for overhovedet at kunne komme med forudsigelser om fremtidige hændelsesforløb)). Hvorfor skyder regeringen så et valgår igang med bombastiske udtalelser om at afskaffe efterlønnen helt og aldeles? Det gør den ikke bare for at vise handlekraft i forhold til en påstået samfundsnødvendighed. Eller alene for at få frigivet flere midler til yderligere skattenedsættelser. Det gør den først og fremmest for at tage luften ud af partiet Liberal Alliance i et forsøg på at få nogle af de i et valgår for regeringen så nødvendige liberale vælgere tilbage i folden.

[

[

note

}[

[

Det må gøres med foden det ene dun du holder rækker til fugl kvinder ligger på maven solnedgange er numser lavt sejler idyl jeg er bange for børn lever i en slags familie. [ [[ [}

Han havde skrevet sin kritik med rosende flødeskum i mit brev Han skrev, at min skrift synes henvendt til en elsket der har vendt ryggen til, og deri kan jeg vel kun give ham ret.

Et væld af tegn er knyttet til lys fra mundingen af dyb muld Et håndtag trækker mig ud som et vidnesbyrd om helvede Hvert skridt er en planke af øjne lukkede med duvende vipper. }[{ '}[{ }[[] ]

Måske er det allerede sket og intet løft vundet på badstuen når alle slag bør vindes på badstuen/ du rører nu igen: Du vinder! Du vinder! Nu rammer hun med en næve af dyne der skal være dun nok/ helt op over bollerne og intet løft vil vinde før du rører og nu damper det fra stenen uafbrudt. [[ [] ]9+

Du har vundet et hus som ingen anden end de dér der begynder med ruin vandt før &) hvorfor råber hende dér død og ryd, ryd til ingen nytte {} dæmoner forvandles eller finder et nyt sted at folde sig ud.

::: -

Set fra kraftvarmeværkets bevoksede kraterhøj blir det tydeligt at Gud patter på filtercigaret. ]}] ] ]}

Sølvernt Kor:

:::

Førhen fandt man hende beskæftiget ved brønden. Banditterne gik lige forbi med rygter om udrydelse og baghold. Her sad hun gennem mange jævne døgn nat efter nat. En rejse indad følger slutversets regn. At ofre tab og sejr. Og sjovt de tabte varsler synger. Verdenshjerte bag slør. Hun finder hånden på sin kind. Kald det en svane. Og kysset vil brænde en sti af alle tiders savn. Langt ind i søvnen. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten alligevel og bygger vægge. Her kan hun ånde frit, og så kommer angsten og åbner og sluger alt porøst indefra. Dette stød af jern og stjerne; inderst i din kerne, hvor vedbenden slynger sine ranker i bugtede linier, sover mellem kraniets knogler et helt rige af tjenere, hun ikke kan forstå. Aner allerede i den groftskårne marmorblok en tråd og bruger sit navn og sin tredje jeg-person. En blomsterkvist af brunt krøllede blade. Aldrig så nær breden, når isen presser dem op, er hans alibi for ikke at kunne snøre sig sammen til udspring. Bedre som han sidder savlende dér og tænker på Abraham, da han bliver båret ind i bjerget og mindes de 7 stammer, som går forud. Hovedet hviler mod knæene, imens hun sidder i atriumhuset med de dødes stemmer lukket hele vejen som et hus uden loft. Tyngden presser tungen, så strubens indre bliver synlig. Og hun skriger mod den røde skorsten. Surditasstøtte er krypternes svar. Kobbertragtene lægger ører til mirabelleblomsternes forlis. Én står udenfor. Han har taget den med sig, tænker hun, imens hun presser en figen mod håndfladerne. Fra Abraham til denne ovn langt ind i søvnen. Hun varmer sine hænder i et støvfang. En højfebril tanke river hende med. De store ledningsbaner i begge frontallapper svulmer op. På den måde udvider hun sig og forstærkes af havens blomster. Maleriet tungere og tungere mod et låg, vi lægger samvittighedsfuldt over. Prøver at redde dem op, skrive dem ind i et digt. Alle mulige padder. Atomnu: at spise brombær i en Johannes V-myte. Snøvlesyg holder hun salamanderen i sin hånd - endnu våd fra den fugtige sejlads i væggen. Hugormen soler sig på det flade stykke mellem ene og ene og ene. Hun ved ikke, hvad det vil sige at være menneske. Hun kender sig selv for godt. Forstår ikke disse grønne oppustelige arme. Dieseltraktoren trækker elme over marken. En lang fangstribe følger stammen - helt derude hvor de store silhuetter rejser sig meterhøje som skydeskiver gennemhullet af stjernernes glimt. De oprejste silhuetter af nødstedte børn vejrer i vinden fra helikopternes støv. Så sænkes farten et sted over bjergene transmiteret fra en drøm. Krigskomponisternes symfoniske værk: De roterende blade. Violinerne skvulper som ekkoer, og verden ophører i sekunder, idet hun lukker absencen ind.