:::

Det blå hårbånd går gennem luften

de grønne sten kigger på hverandre

det sner selvfølgelig med myrer i kirken

færgerne lægger alt for tidligt fra land

kig ikke væk når tågen kommer

vandpytterne er kommet for at mærke stien

moderkysset sidder fast som landkort og sole

de stiplede linier folder læberne ud

vov hver kilometer for dine skøre knogler

de løse tyttebær har slået kloen i myte

fødderne vinder syrehallens cadillac

det snoldede fald for en kvindes hage

kalder på hver tå

i løftet om at bygge iglo

vov hver kilometer for at nå her til

hvad skulle risikoen vel ellers være

det kys dit tællelys folder ud

kan ikke byttes for stiplede linier

kig på bagsiden af dit emblem

færgerne stiger som mammutter fra søen

sneen falder sorgfuld og fersk

alle drenge rækker ud efter noget

ønsker du os væk i en kryds og tværs

løft hånden når tågen kommer

de grønne sten kigger på hverandre

det blå hårbånd går gennem luften.