Ingen røgsøjle savnes i landskabets folder
en svulmende salamander har vaccineret læhegn
se halens lodrette sving i græsset
en hare springer op
og straks er snoren strakt
blot et par strint gør rølliken tovlig
helt op i himlens blå
stiger Sylvias femte kano
ingen skygge drikker så grådigt
af dugbladets kontinenter
knopper som knapper på en fed køters vom
kors for hver haletudse i hjulets rille
regnen falder kun på mine fødder
det knækkede birketræ presset højt mod nord
trøster den optrådte sti fuld af lerede vulker
rækker af dugperler stærkt forløste
kyshedens em
før vinterens dybeste ånding
helt tydeligt på moreltræets kviste:
kronjuveler
er visne blade
der synger for solen.
No comments:
Post a Comment