Unionen mellem Danmark og Island blev ophævet efter en folkeafstemning, som den danske konge havde forordnet afholdt i Island og det islandske Altinget fastsatte valghandlingerne angående ophævelse af personalunionen og grundlæggelsen af en ny republikansk grundlov til at strække sig fra den 20. til 23. maj 1944. Den danske konge kunne rigtig nok ikke gøre andet end samtykke, da Island maj 1940 var blevet besat af engelske og sidenhen af amerikanske tropper og islændingene iøvrigt i ren protest aldrig havde afgivet deres stemmer ved de rigsdagsafstemninger, der op gennem tiden havde været. Ved afstemningen 20. til 23. maj 1944 deltog man derimod i overbevisende grad - der deltog således over 98 % af landets stemmeberettigede befolkning og mere end 97 % stemte for en ophævelse af forbundsloven og 95 % stemte for en ophævelse af det konstitutionelle monarki og den 17. juni 1944 blev Island erklæret for en selvstændig republik. Den 17. juni er herefter Islands nationaldag.
Efter besættelsen var der i Island meget delte meninger om amerikanernes permanente tilstedeværelse på basen i Keflavik. Landets befolkning var i dette som også i andre spørgsmål holdningsmæssigt delt på midten. Halvdelen ønskede amerikanerne ud af landet og den anden halvdel fandt, at Island nød godt af amerikanernes tilstedeværelse. Islændingene forsøgte at dæmme op for den amerikanske indflydelse på øen gennem forskellige lovtiltag, men det var i det lange løb ikke noget, man helt kunne lovgive sig ud af. Efter 65 års amerikansk tilstedeværelse blev det permanente ophold ophævet og amerikanerne forlod Keflavik basen. Men amerikanske tropper optræder stadig lejlighedsvis i Island.
No comments:
Post a Comment