Køresygen hugger sørgetogets linie over
armbåndsuret kniber sig i remmen
selv kaburatoren har brumfitzhikke
rusen har sin egen feber
i et totemvacuum
for når hele Jugoslaviens rebus
lægger sig på alle fire
skal hver en kugle forsåles
kaburatorhikken stoppes
med et Java Straβe øje
alle græstørv trækker tøseskørter
til fordel for en brostens sang for skjulte paraplyer
bilerne i sidegader parkeret
parat til vinterens aller sidste sne
vækker for en hellig celle
knapperne vi sluger fra suppens bund
dit heksehår gir mig endnu et løfte
du standser ved en plæne med fladtrykte spande
for at trykke tulipaner fast med flammeskrift.
No comments:
Post a Comment