:::

 

 

   

 

 

 

 Altid vidste I 

 jeg kommer barfodet

 altid klar parat krammer

 at vi blev  givet fly

 og et sidste måltid

 

 

 

 

 rækker til mit sæde

 og klædet knækket  om

 er sko for flere vandresyn

 så navlestrengen

 kysset tæt

 blir  sang

 

 

 

 

 bange som en rævesaks

 hvor ræven ligger knust

 og hver  gang

 nagler suser i mit blod

 blir strengen skåret over med et  bid

 

 

 

 

 og knogler vokser sammen

 angsten vaskes ranunkelbål

 vi drikker  lys og skyller

 synet mellem resten slikket op i slips

 og tak at  nærdødsdemokratier

 blev min sidste viljes

 gemmested

 

 

 

 

 jeg trækker  vejret

 og sover i en sætning

 for mine arme længtes

 mod storm og dine  egnes

 ubekendte ligninger

 hvad ingen skrift af dis

 trak fra de lange  timer

 hvor ruinerne blev nabo til floderne du svor

 

 

 

 

 og vognhjul klar  til næste omgang

 trykpressen trukket skydeklar

 selv samler du på mos og  pilker

 snedigt retssalens rum

 

 

 

 

 med løftet rives jeg ned

 i mosgroede  knuder

 det samme udsagn

 som regnes i døre, kamsteg

 og årtusinder  syltet

 er varmen fra det spyd

 

 

 

 

 et ægløb over himlen

 eksploderet i  bark og lav

 her kan I virkeligt se

 en fuldtræffer falde festligt

 ind i  sit sind.