Urtepotte i regn

 

Pæle holder skyggerne fast

i regnvejrets sorte furer

fed regn falder

over urtepotten på altanen

hvor Nattens Dronning udåndede

før Sommerfuglebuskens kviste slog rod

dråberne samler sig i pytter

langs de stride pigge

umulige at opløse

umulige at håndtere

og løber til sidste ud over randen

ned ad den hvidt glasserede flade

for at oversvømme underskålen

selv regnmåleren

synes fuld af pis

som den står spiddet

på sin lange tynde pind

regndråberne kører taxa

ned ad det rustne jern

og den oversvømmede potte

får mig i det samme til at mindes

værelset, du sagde, ikke fandtes

noget andet sted

og latter som vedblev

at vokse

sig 

til dommerfuldmægtige sorte tangenter

på mine skuldre

som et fugleskræmsel

af en pukkelhval

gled jeg sidelæns

ud af hævngudindernes frådende vande

og ind i en anden verdens høst

hvor overspændte pukler

kunne sove ind

i natlige drømmes vrang-vendte liv

pukler der som nålepuder

drev jeres voodoo seancer frem

og se - stadig bliver regnen

indforstået ved med at løbe

og dråberne høster og høster

pukler parate til applaus og hån.